Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Ekstra fokus på klubberne

DRF vil sætte ekstra fokus på rideklubberne frem mod 2030. Hestevelfærden, ridesporten og elevskolerne opprioriteres som centrale indsatsområder i DRF's fokus på rideklubbernes drift og udvikling i det næste årti


Klubberne som strategisk pejlemærke
På et strategiseminar i slutningen af januar blev bestyrelsen enige om fire helt centrale strategiske indsatsområder, der skal danne grundlag for forbundets prioritering af ressourcer og indsatser frem mod 2030. Veldrevne og velfungerende rideklubber er en forudsætning for, at ridesporten kan blive ved med at udvikle sig og være på forkant med samfundets trends og tendenser. Derfor er rideklubberne - med fokus på drift, uddannelse og udvikling - forbundets overordnede strategiske pejlemærke frem mod 2030.

Til at styrke rideklubbernes muligheder for at skabe en velfungerende og sund drift, med overskud til videre uddannelse og udvikling, prioriterede bestyrelsen følgende centrale indsatsområder til at understøtte fokus på rideklubberne frem mod 2030:

- Hestevelfærden - DRF tager ansvar og sætter dagsordenen
- Ridesporten - en attraktiv stævne- og aktivitetsstruktur for alle, på alle niveauer
- Elevskolen - der sikrer rytternes grunduddannelse og skaber forudsætninger for heste som livsstil

En tilpasset administration
Med henblik på at styrke administrationens forudsætninger for at sætte ekstra fokus på ovennævnte strategiske indsatsområder, har forbundets ledelse besluttet at tilpasse organisationen. Fra 1. marts 2020 nedlægges Udvikling- & Uddannelsesafdelingen. Nuværende Udvikling- & Uddannelseschef Anja Heinsen fortsætter i en ny stilling som konsulent bl.a. med ansvar for analyse af medlems- og stævnedata samt information og viden om klubdrift mv. Uddannelseskoordinator Helle Eriksen fortsætter uforandret, men stillingen forankres i Sport & Serviceafdelingen. Udviklingskonsulent Maja Mikkelsen og Uddannelseskonsulent Nana Eiberg er fratrådt deres stillinger. Opgaverne vedr. re-certificeringer, klub- og proceskonsulenter, sikkerhedskursus, kursus- og uddannelsesarbejdet samt spørgsmål om klubdrift, som tidligere har ligget i den pågældende afdeling, overgår midlertidigt til DRF's direktør.

Information om hvordan den nye organisation kommer til at se ud, samt med hvilke ressourcer DRF vil sætte ekstra fokus på de strategiske indsatsområder, følger primo april 2020.

 

Billede

 


DRF vil sætte ekstra fokus på rideklubberne frem mod 2030. Hestevelfærden, ridesporten og elevskolerne opprioriteres som centrale indsatsområder i DRF's fokus på rideklubbernes drift og udvikling i det næste årti


Tilføjet d. 29-02-2020 kl. 17:30 af i kategorien Nyheder generelt.
Tags: DRF.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
29-01-21 Der afholdes fortsat ponymålinger
29-01-21 Mentor-weekend i distance aflyst
23-01-21 Agria flyttes til efteråret
23-01-21 Relevante corona-informationer fra Dansk Ride Forbund
27-12-20 Kompensationsmuligheder og hjælpepakker
27-12-20 U25-vinder uden finale
08-12-20 ECCO Cup U25 og Bundgaard Byg Cup aflyst
08-12-20 Corona restriktioner igen
08-12-20 Ændringer i opgradering fra C til B-licens for ponyryttere
04-12-20 Reviderede bestemmelser under DRF


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider