Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Romanov er ikke mere

Glock Performance Horse sagde i går fredag farvel til en avlsmatador. GLOCK's Romanov, i Danmark tidligere kendt som Blue Hors Romanov, blev aflevet i en alder af 20 år. Hingsten havde igennem længere tid døjet med et stadigt forværret helbred

 

Romanov aflivet

GLOCK's Romanov (e. Rohdiamant) blev i går fredag den 21. februar 2020 aflivet 20 år gammel, efter længere tids forværret helbred. Romanov var i Danmark kendt under navnet Blue Hors Romanov, og var mens han befandt sig på stutteri Blue Hors en populær avlshingst. Han har leveret en lang række topheste i sporten såvel som i avlen. Blandt disse skal især nævnes Årets Hingst i Dansk Varmblod fra 2019, Skovens Rafael.

 

Dårligt helbred

Romanov var igennem længere tid i behandling af specialister, men hans helbred blev til trods for en stor indsats fra alle sider fortsat forværret, og det uundgåelige måtte ske.

 

 

I en alder af 20 år blev Romanov skånet for yderligere behandlinger og lidelser, og aflivet efter rådgivning fra de tilstedeværende dyrlæger, og for altid stedt til hvile.

 

På det danske landshold i Rotterdam
Det var Andreas Helgstrand, der red hingsten først og Sune Hansen, der overtog ridningen af Romanov i Grand Prix-konkurrencer, som bl.a. sikrede parret en sejr i Hamburg og København. Ekvipagen kvalificerede sig tillige til det danske dressurlandshold og deltog ved EM i Rotterdam.

 

i 2011 overtog hollandske Edward Gal ridningen af Romanov, og red hingsten for Blue Hors i sæsonen 2012 med stor succes. Hans-Peter Minderhoud overtog ridningen af Romanov i 2013 og red ham bl.a. til sejr i den firstjernede SCI i Aachen.

 

Billede

 

Glock Performance Horse sagde i går fredag farvel til en dansk avlet avlsmatador. Avlshingsten GLOCK's Romanov, i Danmark tidligere kendt som avlshingsten Blue Hors Romanov blev aflevet i en alder af 20 år gammel. Hingsten havde døjet med et stadigt forværret helbred igennem længere tid (Foto: Blue Hors)


Tilføjet d. 23-02-2020 kl. 18:47 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider