Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Måske slut på 'alene-heste'

Med forslag til en nu dyrevelfærdslov i Danmark arbejdes der på at indføre et krav om at man ikke må holde alene-heste, men at et hestehold skal bestå af mindst to heste Lovforslaget bakkes op af SEGES

 

Fra dyreværn til dyrevelfærd

Danmark er i starten af februar gået fra at have en dyreværnslov til at have en dyrevelfærdslov. I realiteten blot en lille sproglig ændring, men i ordenes betydning, er det en ret stor etisk og holdningsmæssig ændring, og en markant ændring i vores opfattelse af hvorledes vi betragter vore dyr. Nu skal vi nemlig sikre dyrenes velfærd og ikke kun beskytte dem mod misrøgt og mishandling. Dyrenes Beskyttelse, pointerer, at den væsentligste og mest markante forbedring er, at dyr nu anerkendes for at være sansende væsener.

 

Men den nye rammelov indeholder også en markant tekst, som vækker opmærksomheden hos den danske hestebranche.

 

 

§11, stk. 1: Af lovbemærkningerne fremgår det, at det påtænkes at indføre krav om, at et hestehold skal bestå af mindst to heste, således at hestenes sociale behov sikres.

Jørgen Kold, som er chef for SEGES Heste, bakker op om forslaget.

 

"Vi er meget positivt indstillet overfor forslaget om, at et hestehold skal bestå af mindst to heste. Heste er flokdyr og trives bedst sammen med andre artsfæller. Vi er nødt til at sende et signal om, at det ikke er optimalt at holde hest alene. Det går imod deres natur", siger Jørgen Kold.

Han fortæller, at tilbage i 2016 foreslog en samlet hestebranche præcis det samme i forbindelse med revideringen af Loven om hold af heste.

 

Mangler en tidshorisont på forslaget
De fleste ved, at heste er flokdyr og trives bedst, når de er sammen med artsfæller, og det er netop den viden, som vi skal bygge vores lovgivning på, mener Jørgen Kold.

"Det er vigtigt, at vi bygger en dyrevelfærdslov på videnskab og fakta. Vi skal lave loven ud fra viden om dyrenes naturlige behov", siger Jørgen Kold.

 

Hos SEGES Heste pointerer man, at hvis forslaget bliver til reel lovgivning, er det vigtigt at få udformet lovteksten uden, at det bliver for bureaukratisk.

"Hvis forslaget bliver til en lov, er det vigtigt, at der bliver mulighed for undtagelser, hvis hesten bliver syg, eller hoppen skal til bedækning og stå alene af den grund", afslutter Jørgen Kold.

 

Billede

 

Med forslag til en nu dyrevelfærdslov i Danmark arbejdes der på at indføre et krav om at man ikke må holde alene-heste, men at et hestehold skal bestå af mindst to heste Lovforslaget bakkes op af SEGES (Foto: Tine Lessél)


Tilføjet d. 17-02-2020 kl. 19:11 af i kategorien Røgt og Pleje.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
28-01-14 Ponyen led – lyder Plum anklageskrift


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider