Der er mange fordele ved heste i løsdrift, som arbejdsmæssigt er en lettere måde at holde hest på. Alligevel bliver mange hesteejere udfordret, når det drejer sig om den daglige fodring og sikring af at hestene får den ernæring de har behov for. Men det er der råd for
Ikke uden udfordringer
Der er mange fordele ved at holde heste i løsdrift. Men som de fleste der har løsdrift eller har prøvet det, har erfaret, så har hold af heste i løsdrift sine helt egne udfordringer. Især når det drejer sig om fodring. Den individuelle rangorden, hestenes anvendelse, livsstatus og individuelle fordøjelse spiller en stor rolle for, om en given hest får det den har behov for - eller måske får for meget, hvis hestene i gruppen bliver fodret sammen og har lige adgang til grovfoder.
Individuel fodertilpasning
Som udgangspunkt vil der også i løsdrift systemer, i de fleste tilfælde, være behov for individuel fodring af hvert enkelt individ, og det komplicerer rutinerne i forhold til blot at kunne lade hestene gå sammen og klare fordelingen selv. Med mindre man decideret anskaffer sig et bekosteligt koncept system som f.eks. Hit-Aktiv staldmiljøer, hvor der er helt styr på hver individuel hest, så er der en del, mere lavpraktiske foranstaltninger, man også selv kan iværksætte.
Løsdriftkoncepter eller egne rutiner
Der eksisterer forskellige fodersystemer, som kan anvendes til løsdriftsystemer, eller man kan udvikle sine egne systemer. Vil man ikke ud i et fuld koncept som f.eks. Hit-Aktiv systemer, findes der også foder systemer som man kan montere på hegnet, eller muligheden for blot at sætte krybber op. Hver hest har sin egen og de skal være spredt ud langs hegnet med intervaller af ca 15-30 meters afstand. Foderautomater på hegnet er som regel både generelt nemmere og sikrere for dem der fodrer hestene, fordi man ikke behøver at gå ind i selve indhegningen ved fodring.
Risiko for uens tilgang til foder og skader
Udfordringerne opstår ofte på baggrund af at hesteflokken ikke er homogen og fordi der er en rangorden, hvor en dominerende hest skaber ravage i flokken, eller der er heste der spiser langt hurtigere end andre. Ved foderautomater på hegnet, kan der også opstå problemer hvis en dominerende hest stjæler foder fra en anden hest. I denne situation har de lavest rangerende heste kun 180 graders mulighed for at flygte, hvilket kan øge risikoen for spark og bid. I de fleste tilfælde vil det dog udarte sig således, at når første hestene har etableret hierarkiet, skal der alene det til at en dominerende hest blot nærmer sig, og måske et vink med et øre, eller et pisk med halen til, før den mindre dominante hest opgiver sit ærinde og går sin vej. Det løser imidlertid ikke problemet, Man risikerer nemlig at den dominerende hest indtager alt for meget foder, mens den vigende hest eller heste der spiser meget langsomt, risikererer ikke at få det foder de har behov for.
Man kan dog træne hestene til rækkefølgen for hvornår de fodres og hvor deres foderautomat eller krybbe er.
Styring af dominante heste
Hvis man har en meget dominerende hest i flokken, kan der etableres to fodersteder til denne, så den har mere travlt mellem de to, end at genere de øvrige heste mens de spiser. Det er væsentligt, at den hest der er lavest i hierarkiet er længst væk fra den mest dominerende hest. Hvis den lavest rangerende heste er meget usikker og viger for det mindste - og tillige har været jaget væk fra sin mad tidligere, så har den måske ikke lyst til at komme til krybben og spise. Det kan i yderste konsekvens være nødvendigt at flytte denne ene hest ud fra de andre mens de øvrige spiser. Ligeså, hvis fx den dominerende hest har forskellige ernæringsmæssige behov end de øvrige heste. Så er det i alle tilfælde bedre at flytte den ud af løsdriften.
Håndtering af spild
Det kan være nødvendigt med fast underlag eller løse gummimåtter under krybberne, således at det er let for hestene at spise spild fra krybberne. Endvidere er der evidens for, at hvis en hest spilder meget fra sin krybbe, vil det være en motiverende faktor for at den opsøger en anden krybbe, snarere end at samle spillet op ved sin egen.
Fællesspisning forårsager stres
Anden forskning har vist, at når heste fodres sammen om fælles fodringsanlæg, så forøges stres niveauet blandt hestene og den gensidigt fjendtlige adfærd, og hermed øges også risikoen for skader. Det bør derfor generelt anbefales at adskille hestene, med fornuftig afstand, så de ikke kan nå hinandens foder, når det er spisetid.
Kreative løsninger
Nogle gange finder hesteejere selv på kreative løsninger, der fungerer rigtig godt for dem. Et eksempel herpå var i en løsdrift, hvor hestene blev lukket ind i et mindre indelukke, hvorpå hestene hver især fik en mulepose med deres respektive navne på. Nogle fik meget foder, medens andre blot fik en gulerod. Efter en halv times tid kom ejeren igen, tog muleposerne af hestene og lukkede dem ud igen. Naturligvis skal hestene vende sig til en sådan metode, men i dette tilfælde fungerede metode fint i årevis, og der forekom ikke skader på hestene. Andre lignende løsninger er afprøvet, enten i form af sluse systemer, hvor hestene bliver fodret en ad gangen - hvilket dog kan give stress hos de øvrige. Den formentligt mest almindelige metode, er med fiksering eller opbinding af hver enkelt hest i løsdriftstalden eller i et særligt foderstativ i indelukke eller lignende. Her opbindes hestene for fodring og løsnes først igen når alle har spist, eller individuelt guides tilbage i løsdriften efterhånden som de bliver færdige. Disse metoder er klart mere tidskrævende end hegnsløsningen, men når den er indarbejdet giver det sjældent udfordringer i hesteholdet.
Fodring med grovfoder
Når der fodres med hø i små net, eller bunker, er der ligeledes behov for at fordele dem rundt i omgivelserne, og der bør være mindst to net eller bunker mere end antallet af heste. Hvis der fodres med big-baller til mere end fem heste, så bør der være mindst to på hver fold. Ideelt set bør de også være løftet fra jorden og have overdække over sig, for ikke at blive dårlige, eller stråfoderedet beskidt fx ved anvendelse af et dertil indrettet foderhus. Sådanne forordninger er også med til at begrænse spildet, som er relativt stort såfremt der fodres i hele big-baller fra jorden.
Grovfoderspild
Et studie fra University og Minesota har påvist, at hvis der ikke benyttes en eller anden form for fodrings aggregat, så kan spildet fra en rundballe eller big balle være helt op til 57%. Fodringsanlæg kan reducere dette til blot 5%. Så der er altså rigtig gode grunde til at købe en eller anden form for foderbeholder til grovfoder, da et simpelt regnestykke, meget hurtigt vil vise at de kan tjene sig selv ind på blot en enkelt sæson eller to.
Endvidere er der evidens for, at heste der spiser fra rundballer eller big baller på jorden spiser mindre hø ( 1,3 % af deres kropsvægt), og tillige har tendens til at tabe sig som følge af den høje spild procent. Derimod indtager heste når de får deres hø via et foder aggregat typisk i omegnen 2-2,4 % af deres egen vægt, som følge af mindre spild. På den anden side svarer dette til et energiindtag på 19-42% over det gennemsnitlige behov, hvilket kan forårsage at hestene til gengæld tager væsentligt på i vægt! Dette er der altså god grund til at holdde øje med.
Pas på risiko for botulisme!
En anden grund til ikke at fodre hestene fra jorden af, er risikoen for at hestene får botulisme. Botulisme sporer findes nemlig i jord, og hvis hestene stamper rundt på høet på jorden og bagefter spiser det, forøges risikoen, da der ofte er tid nok til at bakterierne kan nå ar udvikle giften. Derfor bør man hvis man udfodrer fra jorden, blot sørge for, at der kun er foder til 1-2 dages forbrug. Derefter bør resten af det forurenede hø fjernes fra folden.
Vitamin/mineraltilskud
Hvis du er i den heldige situation at dine heste næsten udelukkende kan klare sig vægtmæssigt på deres hø, og det er af god og nærings rigkvalitet, så kan du alene nøjes med at give dem et mineral/vitamin tilskud ved siden af. Blandingerne er oftest sammensat så de indeholder de nødvendige mineraler og vitaminer og samtidig har de et øget indhold af protein og er designet til at afbalancere foderet for at tilgodese at hesten er dækket ind. De skal tillige kun udfodres i små mængder. De fås også som små hestebolsjer eller som kiks, hvilket gør fodringen endnu nemmere. Mange andre hesteejere benytter sig også af disse metoder, til at give vitamin- og mineraltilskud i den perioe hvor hestene evt. blot går på græs, men der er principielt intet til hinder for at metoden kan benyttes hele året rundt.
Der er mange fordele ved heste i løsdrift, som arbejdsmæssigt er en lettere måde at holde hest på. Alligevel bliver mange hesteejere udfordret, når det drejer sig om den daglige fodring og sikring af at hestene får den ernæring de har behov for. Men det er der råd for