Da Danmark med ganske kort varsel påtog sig afviklingen af World Cup’en i dressur i april, betingede forhandlerne sig option på fremtidige WC-stævner, og disse forhandlinger er nu ført til ende.
Vilhelmsborg har fået tildelt en afdeling af World Cup’en i springning i slutningen af oktober og dressuren finder sandsynligvis sted i begyndelsen af december. Danmark er dermed igen helt og fuldt med i World Cup arrangementerne, også i de kommende år. Det får stor betydning for de danske rytteres muligheder for at få invitationer til de store internationale stævner i udlandet, og det vil ganske automatisk højne standarden i dansk ridning.
I forbindelse med de kommende WC stævner bliver der arrangeret en Scandinavian Tour: Oslo-Helsinki-Vilhelmsborg, hvor der sideløbende bliver udskrevet en gennemgående konkurrencer med finale på Vilhelmsborg.
Bag arrangementet står DVR Horse Shows, som er etableret på initiativ af direktør Kjeld Kirk Kristiansen, Bent Neergaard og Jan Pedersen formand for Dansk Varmblod. Sidstnævnte tiltræder som fuldtids direktør i DVR Horse Shows ApS den 1. august.
[Kilde: DVR Horse Shows ApS]
Læs mere om det nationale ridesportscenter Vilhelmsborg.
Flere World Cup stævner til Danmark
Tilføjet d. 08-05-2001 kl. 03:23 af C Henrik Biering i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Henrik (HN)

