Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Svag evidens for at probiotika virker på heste

Et stort review projekt har set på konklusioner på en lang række gennemførte forskningsstudier om probiotika til heste, og set på om der er evidens for at det har en virkning. Forskerne konkluderer, at der kun er svag evidens for probiotikas gavnlig effekt på heste

 

Review af gennemførte forskningsstudier

Der eksisterer kun svag evidens for at probiotika har nogen som helst virkning på heste, viser en nyligt offentliggjort review af forskningsstudier på området gennemført af et tysk review hold, på baggrund af at det netop har opnået så stor kommerciel udbredelse ikke kun på markedet for humanprodukter men også til heste.

 

Forsker Anne Kauter og hendes kollegaer gennemførte reviewet som er blevet publiceret i Journal Animal Microbiome.

 

Hvad er probiotika?

I 2001 definerede ernæringseksperter probiotika som: "levende kæder af særligt udvalgte mikroorganismer, der tilført i korrekte mængder kan bidrage positivt til sundheden hos den der indtager dem"

 

Levnedsmiddelmæssig klassifikation

I USA er probiotika enten klassificeret som et medicinsk produkt, der derfor skal godkendes af levnedsmiddelmyndighederne (The Food and Drug Administration) eller som et tilskudsmiddel "der generelt anses som uskadeligt at indtage", baseret på den information der tilvejebringes af producenterne, i hvilket tilfælde der ikke kræves formel godkendelse af de gældende sundhedsmyndigheder (FDA).

 

I Europa, herunder Danmark anses probiotika at være et tilsætningsmiddel, og mavetarm-flora stabilisator for at opnå sunde dyr. EU har strenge krav til producenters produktbeskrivelser af probiotika. Producenter skal reelt dokumentere produktets bestanddele, dets effektivitet og sikkerheden ved at indtage produktet.

 

Indtil nu er bakterier så som Lactobacillus, Enterococcus, Bacillus, Streptococcus og Bifidobacterium betragtet som gavnlige probiotika til heste, afdækkede forskerne.

"Probiotika skulle antageligt være i stand til at overleve ekstreme forhold i mavesækken og har antibakterielle egenskaber og patogener", rapporterer forskerne. Probiotika til heste er produceret således at de er tiltænkt at nå frem til og at kunne etablere sig i stortarmen hvor mange sygdomme hos hesten erfaringsmæssigt opstår.

 

Ringe evidens for at probiotika har en gavnlig effekt på heste

Teamet af forskere bemærkede bl.a., at der var et nyligt studie, der havde efterforsket effekten af flerstrengede probiotika kæders effekt på bakteriologiske mikrober hos føl, før og efter de blev tildelt probiotika. Der var fundet marginale ændringer i tilstedeværelsen af bakterie famiier, alene med en observeret forøgelse af Lotobobacillus i gruppen der fik probiotiika - og dette indtraf først efter seks ugers tildeling.

 

Forskerne konkluderede at der findes meget lidt forskning til trods for flere kontrollerede forsøg, der giver nogen som helst indikationer af at probiotika har nogen som helst gunstig effekt på hestes fordøjelsessystem.

 

Mere forskning er påkrævet

Forskerne understreger dog at det er nødvendigt med en dybere forståelse af det komplicerede samspil mellem mikrober, herunder bakterier parasitter, vira og svampeinfektioner i mavesækken, der er afgørende for et sundt eller sygeligt miljø i fordøjelsessystemet, for hermed at fastslå, hvad der reelt er gavnligt i både human og veterinær medicin.

 

 

Kilde: Kauter, A., Epping, L., Semmler, T. et al. The gut microbiome of horses: current research on equine enteral microbiota and future perspectives. anim microbiome 1, 14 (2019) doi:10.1186/s42523-019-0013-3 doi.org/10.1186/s42523-019-0013-3

 

 

Billede

 

Et stort review projekt har set på konklusioner på en lang række gennemførte forskningsstudier om probiotika til heste, og set på om der er evidens for at det har en virkning. Forskerne konkluderer, at der kun er svag evidens for probiotikas gavnlig effekt på heste (Arkivfoto: Tine Lessèl)


Tilføjet d. 19-11-2019 kl. 13:14 af i kategorien Forskning.
Tags: Probiotika.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider