Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Nye tiltag fra DRF

Dansk Ride Forbund tager initiativet til en række nye udviklingsprojekter med fokus på klubaktiviteter, rekruttering og aktivering i bestræbelserne på at udbrede ridesporten yderligere

 

Nye aktiviteter i DRF regi

Med det formål at rekruttere flere potentielle medlemmer/udøvere til ridesporten ønsker Dansk Ride Forbund, i samarbejde med klubberne, at udbyde en række nyudviklede aktiviteter og koncepter fremadrettet. I første omgang er der tale om to konkrete udviklingsprojekter, der har fokus på hhv. kæpheste som klubaktivitet og rekruttering/reaktivering af tidligere ryttere, primært i aldersgruppen 40+.


Udvikling af 'Kæphest' som klubaktivitet
Interessen for kæpheste boomer blandt børn og unge (4-16 år), og fra 1. januar 2020 starter Dansk Ride Forbund et udviklingsprojekt, der skal sikre klubberne et stærkt fundament til at tilbyde 'Kæphest' som aktivitet. Projektet bygger bl.a. på opstart af en ny turnering - DRF Kæpheste Cup - med kvalifikationer fordelt rundt i landet og en finale i Tivoli i august/september med 400 deltagere.


DRF Kæpheste Cup er et godt bidrag til ridesporten, foreningslivet og bevægelse for børn og unge i hverdagen, meddeler DRF. Konceptet vil have stor gavn for breddesporten, klubber, børn/unge og forældre, idet det ikke kræver store økonomiske ressourcer at deltage. På den korte bane ønsker Dansk Ride Forbund at understøtte klubdriften i medlemsklubberne ved at tilbyde Cuppen som en aktivitet, der kan generere både ny interesse og omsætning. På den lange bane ønsker DRF at skabe interesse for ridesporten hos dem, der ikke kender os i forvejen, og dermed øge vores medlemstal. Kæpheste-aktiviteten rummer både et rekrutteringsperspektiv for nye pony-/hesteryttere - med mulighed for at introducere f.eks. ponygames mv. til kæphesterytterne - men kan også være en selvstændig aktivitet, hvortil der ikke nødvendigvis behøver at være en transition til "rigtige heste" - mulighederne er mange.

Aktivering og rekruttering af voksne motionister
1. januar 2020 starter Dansk Ride Forbund ligeledes et udviklingsprojekt, der sætter fokus på at tiltrække mange af de ryttere, der som 16-25-årige har forladt sporten igennem de seneste 25-30 år. Projektet starter med et innovationsforløb i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund, der skal sikre, at DRF arbejder med nytænkende og innovative løsninger i forbindelse med aktivitets- og konceptudvikling samt markedsføring overfor for dem, der i dag ikke har kontakt til ridesporten.

Det er naturligvis rideklubberne, der er omdrejningspunktet for aktiviteterne, og både udvikling af kæphest som klubaktivitet og aktivering og rekruttering af voksne motionister forankres hos en ny udviklingskonsulent i DRF, som ansættes pr. 1/1-2020 samt koordinator i Sport- og Serviceafdelingen, Maibritt Viffelt.


"Vi er i Dansk Ride Forbund yderst fokuserede på, at vores arbejde altid skal styrke rammerne for ridesportens videre udvikling, og derfor tror jeg på, at vores nye udviklingsprojekter kan få stor positiv betydning i form af bl.a. bredere kendskab og flere medlemmer på sigt" siger Generalsekretær Morten Schram Rodtwitt.

 

Billede

 

 

Dansk Ride Forbund tager initiativet til en række nye udviklingsprojekter med fokus på klubaktiviteter, rekruttering og aktivering i bestræbelserne på at udbrede ridesporten yderligere (Foto: Tine Lessel)


Tilføjet d. 06-11-2019 kl. 14:50 af i kategorien Nyheder generelt.
Tags: DRF.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
29-01-21 Der afholdes fortsat ponymålinger
29-01-21 Mentor-weekend i distance aflyst
23-01-21 Agria flyttes til efteråret
23-01-21 Relevante corona-informationer fra Dansk Ride Forbund
27-12-20 Kompensationsmuligheder og hjælpepakker
27-12-20 U25-vinder uden finale
08-12-20 ECCO Cup U25 og Bundgaard Byg Cup aflyst
08-12-20 Corona restriktioner igen
08-12-20 Ændringer i opgradering fra C til B-licens for ponyryttere
04-12-20 Reviderede bestemmelser under DRF


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider