Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Væddeløbssporten får "Hall of Fame"


Dansk væddeløbssports nye "Hall of Fame" har fået sit første medlem, nemlig den 80-årige eks-travtræner og multi-champion Walther Kaiser-Hansen. Over 35 år som professsionel blev det til ikke mindre end 1758 sejre, 13 trænerchampionater og 11 klassiske storløbssejre for Kaiser-Hansen [som desuden udmærker sig ved at være far til Deres udsendte, red.]

Walther Kaiser-Hansen valgte i 1983 at gå på pension som kun 58-årig, for som han dengang sagde:"Jeg stoppede fordi folk begyndte at sige tillykke til mig, når jeg vandt løb". Kun tre år forinden var han blevet nummer 2 i både Elitloppet og Copenhagen Cup med sin bedste hest gennem tiderne, My Nevele, som først døde i fjor - 30 år gammel.

I aftes afholdtes Dansk Trav- og Galopsports Galla 2006, hvor Walther Kaiser-Hansen bl.a. uddelte en "Special Prize" til travjockey Casper Jensen. Desuden blev de følgende profiler hædret:

DTC Årets Travprofil: Knud Mønster

Landscentret Heste Årets Galopprofil: Lars Kelp

Hørning Parket Årets Galophest: Peas and Carrots

Dan Bolig v/ Allan Bante Årets Travkomet: Christian Lindhardt

STV Årets Galopkomet: Louise Møller

Væddeløbdbladet/Løbsguiden Årets Travopdrætter: Dorthe Christensen

Scan Racing Årets Galopopdrætter: Havreholms Stutteri

Advokat Mogens Popp Madsen Årets Montéprofil: Mark Larsen




 

Tilføjet d. 26-02-2006 kl. 11:05 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider