Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Sidste kvalifikation af unghestechampionatet afholdt i Frederiksværk

Der ar masser af flot ridning i Frederiksværk i weekenden, hvor årets sidste Unghestechampoinatkvalifikation blev afholdt, og der var flere flotte højdepunkter, og hvor Dufour bl.a. havde en flot debut med den 6-årige Samuel

 

Sidste kvalifikation

Søndag var der sidste kvalifikationschancer for de unge 5-, 6-, og 7-års heste, der blev afholdt med Frederiksværk Ridecenter som vært, forud for championatsfinalerne der afholdes på Blue Hors i uge 41.

 

5-års sejr til svensk hest

Dagen startede ud med de yngste først, nemlig de 5-årige dressurheste, hvor 19 ekvipager kæmpede hårdt om de sidste point for at komme med til finalen. Fem-års kvalifikationen blev vundet af en svensk hest. Det blev Frederico Mexia de Almeida der red den svenske varmblodsvallak Bellemare (e. Bordeaux/Sir Donnerhall) til sejr i klassen med en samlet karakter på med 85, 8 %. Ekvipagen fik 9 i trav, 8,8 i skridt, 8,5 i galop, 7,8 i ridelighed og 8,8 i kapacitet.

 

 

Andenpladsen blev indtaget af Michael Søgaard lige efter på hoppen F.A. High Five (e. Bon Bravour / Solos Landtinus) 85,8 %. Dommerne belønnet ekvipagen med 8,8 i trav, 7,8 i skridt, 8,6 i galop, 9 i ridelighed og 8,7 i kapacitet.

 

Sanne Glargaard sikrede sig tredjepladsen. Sam med HL Zacré Coeur (e. Blue Hors Zack / Blue Hors Don Schufro) med 85,6 %. Ekvipagen scorede 8,7 i trav, 8 i skridt, 8,8 i galop, 8,5 i ridelighed og 8,8 i kapacitet.

 

Suveræn Dufour på 6-årig hingst

Næste klasse var de 6-årige heste, og her var det en interessant og særdeles lovende ekvipage der tog sejren. På Helgstrand hingsten Samuel e. (Ampére / Stedinger) dansede Cathrine Dufour sig til en overlegen og sikker sejr, med et ridt der tilmed var ekvipagens stævnedebut.

 

Dommerne belønnede ekvipagen med imponerende 89,0 %, hvor det blev til flotte 9,7 i trav, 7,3 i skridt, 9,8 i galop, 8,2 i ridelighed og 9,5 i kapacitet.

 

Pernille Elten Sigsgaard på Møgelvang Ferrari (e. Sezuan / Comeback II) sikrede sig andenpladsen i 6-års klassen med 83,2 %. Ekvipagen fik 9 i trav, 7,2 i skridt, 8,5 i galop, 8,2 i ridelighed og 8,7 i kapacitet.

 

Selina Solberg Vittinghus på Netstutteriets Donna MI (e. Blue Hors Don Schufro/Come Back II) indtog tredjepladsen med 80,2 %. Det blev til 8,2 i trav, 7,3 i skridt, 8,5 i galop, 7,8 i ridelighed og 8,3 i kapacitet.

 

Lille 7-års klasse med hingstesejr

Dagens 7-års klasse bestod alene af 4 heste, men udgør også en af de mindre årgange.

Frederico Mexia de Almeida og hingsten Hugh Hefner (e. Breezer / Lord Sinclair) tog sejren med 77,739 %, og delkaraktererne 8,5 i trav, 8,7 i både skridt og trav, 7,9 i ridelighed og 8,8 i kapacitet.

 

Andenpladsen gik til Anne Sofie Aaen på Fïrsten-Flame (e. Fürstenball / Weltmyer) med 73,922%, og delkaraktererne 8,9 i trav, 7 i skridt, 7,5 i galop, 8 i ridelighed og 8,1 i kapacitet.

 

Se samtlige resultater fra unghestechampionatskvalifikationen her

 

For den samlede oversigt over de ungheste der har kvalificeret sig til filalerunde på Blue Hors i uge 41, se her

 

Billede

 

Der ar masser af flot ridning i Frederiksværk i weekenden, hvor årets sidste Unghestechampoinatkvalifikation blev afholdt, og der var flere flotte højdepunkter, og hvor Dufour bl.a. havde en flot debut med den 6-årige Samuel (Arkivfoto: JP-Photo.dk)


Tilføjet d. 16-09-2019 kl. 12:00 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider