Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Agria DRF Mesterskab afholdt i Bernstoffparken

Sportsrideklubben var i den forgangne weekend værter for Agria DRF Mesterskaberne 2019 for alle tre ponykategorier, og children i springning, der som vanligt blev afviklet i de flotte omgivelser i Bernstoffparken, nord for København. Det blev til megen flot ponyspringning

 

Caroline ny Children Danmarksmester

Seje Caroline Hjorth tog på Ramina sejren i årets Agria DRF Mesterskab for children, efter nogle flotte runder, og en lynhurtig nul-runde omspringning i en virkelig spændende finalerunde med tre ekvipager.

 

Josephine Christian Jacobsen på Dakar sikrede sig sølvet ligeledes med en flot nulrunde, mens Karoline Sloth Kjær ligeledes satsede, men desværre endte det med fire fejl på C-Colita, men dog kunne indkassere bronze.

 

 

Thilde ny kategori 1 Danmarksmester

Agria DRF Mesterskab for kategori 1 ponyklassen blev vundet af Thilde Strandby Møller på Attyrory Goldstar, der som den eneste 1'er pony formåede at ride fejlfrit både i kvalifikationsrunderne og i finalerunderne.

 

Thilde havde reelt to heste med, men skulle vælge til finalen og valget faldt naturligt på Attyrory Goldstar, der havde vist sig særdeles stabil med fejlfrie runder, og slutteligt levede op til sit navn, ved at sikre Thilde guldet i klassen.

 

Fire andre ekivipager skulle i omspringningen om sølv- og bronzemedaljerne. Her blev det Linnea Ilsøe Madsen og Zee Tech der fik den absolut hurtigste tid og samtidig fuldførte en flot nulrunde, hvormed sølvmedaljen var hendes. Bronzemedaljen gik til en glad Emma Ponsaing på Sixmilewater Blaze.

 

Line - eneste fejlfri hos 2'erne

Agria DRF Mesterskab for kategori 2 ponyerne blev vundet af Line Busk Heltborg på Gogo M, der med sig i finalen havde det mål, at hun bare skulle ride en nulrunde for at guldmedaljen var hjemme. Det lykkedes hende at bevare roen og styr på nerverne og hun red en flot nulrunde hjem, og tog mesterskabstitlen.

 

Sølvmedaljen gik til Silje Frederikke Kristoffersen, på Bassy, der satsede alt, men desværre rev en enkelt bom med sig i omspringningen, og derfor måtte tage til takke med sølvet.

 

Bronzemedaljen gik til Josephine Christian Jacobsen, der tidligere på dagen havde vundet sølv i Childrenklasen.

 

Selma Dresler ny 3'er Danmarksmester

Det blev til en spændende afgørelse i dette års Agria DRF Mesterskab for kategori 3 ponyer, hvor det blev Selma Hundborg Dresler på ponyen, Flashy Gold Finch, der sikrede sig sejren og mesterskabet med en overbevisende sejr. Flashy Gold Finch er hele 24 år, og det er dejligt at se at en ældre pony være så frisk og kunne gøre sig gældende helt i toppen af konkurrencen. Det var også en populær sejr til ekvipagen også hos farmand og træner Thomas Drasler, der intenst fulgte med på sidelinjen og med stolthed kunne konstatere at datterens mesterskabstitel var hjemme, med endnu en nul-runde ligesom de foregående runder.

 

Der måtte en omspringning til for at placere sølv og bronze i klassen. Dysten stod mellem Sophie Karoline Emilie Moltke på Lavally Turbo og Malou My Sohn Henriksen på Elliot.

 

Sophie Karoline Emilie Moltke var første rytter i omspringningen. Det blev til en flot nul-runde, i moderat tid. Malou My Sohn Henriksen, var lynhurtig, men desværre kostede satsningen hende en bom. Hermed gik sølvet til Sophie Karoline Emilie, mens Malou måtte tage til takke med bronzemedaljen.

 

Se de samlede resultater for de enkelte klasser her

 

Billede

 

Sportsrideklubben var i den forgangne weekend værter for Agria DRF Mesterskaberne 2019 for alle tre ponykategorier, og children i springning, der som vanligt blev afviklet i de flotte omgivelser i Bernstoffparken, nord for København. Det blev til megen flot ponyspringning (Foto:DRF)


Tilføjet d. 09-09-2019 kl. 12:09 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider