Folde er der masser af i Jægersborg Skovdistrikt, som bl.a. omfatter Klampenborg Galopbane og Gentofte Rideklub. Skovrider Klaus Waage Sørensen fortæller dog, at det kan blive et problem at få logistikken til at gå op i en højere enhed.
"Jægersborg Skovdistrikt udlejer mindst 1000 hektar til afgræsning" siger han. "Men arealerne ligger bare ikke særligt praktisk i forhold til de bynære hestearrangementer. Og vi har ikke nogle folde, der ikke allerede er lejet ud."
Klaus Waage Sørensen forventer, at det vil blive nødvendigt at køre københavnske heste til og fra fold i lastbiler, hvis det aktuelle lovudkast om hold af heste bliver vedtaget. Han fortæller, at lejekontrakterne på Jægersborgs græsningsarealer løber over otte år, og at der efter hans vurdering er gennemsnitligt fire år tilbage af de fleste nuværende aftaler. "Jeg forudser et meget stort logistik-problem" siger han til Heste-Nettet.
På spørgsmålet om hvorvidt det kan lade sig gøre at skaffe de 6.400 kvadratmeter, der skal til, for at Klampenborg Galopbane kan bestå, siger Klaus Waage Sørensen: "Det er en halv hektar. Det er ingenting." Så måske er der alligevel håb for den traditionsrige, gamle væddeløbsbane.
Rigeligt med græs i Jægersborg
Tilføjet d. 23-02-2006 kl. 14:04 af JulieTaylor i kategorien Nyheder generelt.

