Logo used for printing

HN afstemning
Hvor meget betaler du i staldleje pr hest? (Foreslag: Sebrina )

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Flåter - sådan undgår du dem!

Tæger og flåter er aktive i forårs- og sommermånederne og forsvinder typisk hen ad det tidlige efterår, men mens de er fremme, kan det være særdeles udfordrende at beskytte hestene mod denne irriterede plage. Der er imidlertid ting du kan gøre for at sikre dig bedst muligt mod dem

 

Højsæson for insekter

Selvom man i disse år taler meget om at bestanden af insekter i verden er under stærk reduktion bl.a. som følge af brug af pesticider i landbruget, så er der alligevel insekter der kan være til stor gene for både dyr og mennesker - nemlig flåter.

 

Det er nu højsæson for insekter og andet kryb, der er til stor irritation for både mennesker og dyr. Græsset er ekstra frodigt i år, og står højt mange steder og det kan give udfordringer på foldene og når hesten er på tur og går igennem højt græs, der giver grund til at være ekstra forsigtig.

 

Mange har sikkert oplevet at finde de blodsugende flåter på hestene, men kan man egentlig gøre noget for at forhindre det, hvor skal man ligge efter dem og hvad skal man gøre, hvis man finder flåter på hesten?

 

 

Ingen nem løsning

Hestene får typisk flåter, når de græsser på overvoksede græsmarker, eller når de bliver redet igennem naturområder, hvor de findes. Derfor er der som udgangspunkt ingen nemme løsninger eller magiske tricks, til at undgå disse irriterende kryb, ligesom at sikre sig mod de skader de kan forårsage.

 

Den bedste tilgang til at minimere truslen fra disse dyr, der derfor at lægge en strategi for, hvorledes du bedst undgår dem, og det kræver, at man kender lidt til deres verden.

 

Flåter er ikke tæger

Først og fremmest, skal vi lige have aflivet en myte. Det er vigtigt at fastslå hvad en flåt er, da der generelt hersker forvirring herom. Mange tror nemlig, at flåter og tæger er det samme. Det er de imidlertid ikke.

 

En flåt er en lille blodsugende mide, hvorimod en tæge er et insekt, der som udgangspunkt ikke gør mennesker eller dyr noget. En tæge ligner en lille bille og har seks ben. Skovflåten er en snylter, der mest ligner en meget lille edderkop og lever af at suge blod fra dyr som hjorte, mus, ræve, og - altså også heste. Den kan også sætte sig på mennesker.

 

Livscyklus

Flåten gennemlever tre livscykler og lever så længe som 2-5 år. Dens livscyklus består af i alt tre måltider og tre vokseperioder, hvor den transformerer sig. Når den seksbenet flåt-larve har spist, vokser den sig til en otte benet nymfe. Det er typisk nymfen, der bider og suger blod fra mennesker. Herefter vokser den sig til en voksne skovflåt, som spiser en sidste gang, inden den lægger æg og dør. Det er skovflåter man hovedsagelig skal bekymre sig om, særligt da inficerede flåter kan medføre den frygtede lidelse borelia, som både kan ramme mennesker og dyr.

 

Flåter bruger det meste af deres liv på planter og græsser på jorden, hvor de fordøjer det seneste måltid blod, afventer sin næste vokseperioder, eller venter på lur på den næste vært.

 

Flåtens vej til kroppen

Når skovflåten er i den fase, hvor den afventer sin næste vært, sætter den sig i højt græs eller lignende og giver sig til at vente på at en potentiel vært passerer forbi. Når skovflåten har mødt en vært, giver den sig tid til at finde et passende sted på kroppen, hvor den bider sig fast og derefter giver sig til at suge blod. Kun de færreste mennesker og formentlig også dyr, mærker at det kilder, når flåten bevæger sig rundt på kroppen. Den vil typisk søge efter et varmt, fugtigt og mørkt sted på kroppen, hvor hårlag eller huden er tynd, som i lysken af heste, eller indersiden af lårene, men den kan principielt sætte sig alle steder på kroppen. Kun de færreste mennesker eller dyr lægger mærke til, at den bider sig fast, da den samtidig sprøjter en lokalbedøvende væske ind i huden. Det er denne væske, der potentielt kan være inficeret med borelia, som man kan blive meget syg af. Flåten går herefter i gang med at fylde sig med blod. Når den er fyldt op, efter nogle dage, falder den derefter af, af sig selv.

 

Hvor findes de?

Skovflåter lever typisk i tæt bevoksede områder, med øget luftfugtighed og i beskyttelse fra direkte sollys. Indirekte hjælper smådyr og vildt som rådyr, med at sprede populationen af flåter, da de både fungerer som værter for snylteren og som transportkorridor til nye geografiske områder. På lige fod med disse dyr, kan hesten bruges. Naturfolde med mange bevoksninger kan være charmerende at se på, og give læ for sol, vind og vejr, men de heste der har vid afgang til overvoksede græsmarker, eller som går på folde eller fugtige engarealer, evt. med remisser, eller som er omkranset af træer, er mere tilbøjelige end andre heste til at blive eksponeret for flåter.

 

Miljømæssige foranstaltninger

God foldpleje er derimod den bedste metode til at håndtere arealer, der er blevet inficeret af skovflåter. Slå græsset af, fjern vilde bevoksninger, hvor det er muligt, eller hegn dem midlertidigt ind, så man holder hestene væk fra de områder der ikke kan ryddes. Ydermere, betyder rydningen af arealerne, at der ikke så nemt tiltrækkes vildt, der kan gemme sig, og er med til at transportere nye flåter til området.

 

I alvorlige tilfælde, kan det være nødvendigt at sprøjte for insekter i yderkanterne af foldområder, der grænser op mod skov- og andre overvoksede naturområder, for at reducere populationen af flåter. Husk at bruge rigeligt med vand, og hold hestene væk fra området i en passende tid herefter. Husk, at tjekke lovgivningen først, inden du går igang med din skadedyrsbekæmpelse.

 

Beskyttelse

Udover at foretage miljømæssige forebyggelse, som beskrevet ovenfor, er det også muligt at beskytte hesten direkte mod flåter, når man f.eks. rider i naturen. Insektbeskyttelsesmidler der kan smøres eller sprayes på, og som indeholder midler som cypermethin og permethrin, kan give indtil flere timers beskyttelse, på rideture gennem inficerede områder i terrænet. Vær opmærksom på, at holdbarheden af virkningen af midlerne afhænger af hestens eksponering til støv, skidt, svedafsondring og regnvand m.m. Derfor kan det være nødvendigt at medbringe insektmidlet på en længere tur i terrænet, så man kan opfriske virkningen undervejs. Hestene samler flåterne op, fra græsser og planter, efterhånden som de bevæger sig igennem terrænet. Derfor er det i særdeleshed vigtigt, at være særlig grundig med insektmidlet på hestens ben og på undersiden af maven og benhuler.

 

Tjek hesten

Hvis du er på en længere tur i terrænet og holder en naturlig pause, benyt da lejligheden til at kontrollere hesten for flåter. Alternativt, så tjek den ved hjemkomsten. Hestens bringe, forsiden af lårene og på bagparten og langs de nedre flanker, er typiske steder, hvor flåterne vil sætte sig først. Derefter, vil flåterne typisk vandre opad, og bide sig fast, der hvor huden er tynd og forholdsvis ubeskyttet af hår, og især de steder, hvor der, som nævnt, er fugtigt og mørkt, som f.eks. på indersiden af lårene.

 

Det er ofte lettere at føle sig frem til flåterne, end at se dem. Lad derfor dine fingerspidser stryge hen over hårene på hesten, for at mærke små buler eller ujævnheder, der evt. kan afsløre de tidlige umodne stadier af flåter, der endnu ikke er blevet store og blodfyldte. Giver dette resultat, så brug en pincet, eller en dertil designet tægetang, til at fjerne flåten med. Hold den så tæt ind mod huden som muligt, og fjern flåten med et bestemt og fast tag eller træk, væk fra hesten. Dup herefter stedet med et antiseptisk middel.

 

Du kan yde hesten beskyttelse

Det kan sammenfattende konkluderes, at flåter kan være nogle modbydelige opponenter i sommerhalvåret. Griber du det imidlertid rigtigt an, både ved at begrænse risikoen for eksponering til flåter i hestens miljø, samtidig med, at du yder hesten den rette beskyttelse, når du færdes i områder der indbyder til flåter, kan du betydeligt reducere problemet, til gavn for både dig selv og hesten.

 

Billede

 

Nærværende artikel er udarbejdet, bl.a. med inspiration fra materiale, der er udarbejdet af Lee Townsend, PhD, entomologist within the University of Kentucky College of Agriculture, Food and Environment


Tilføjet d. 15-07-2019 kl. 10:53 af i kategorien Røgt og Pleje.
Tags: Insekter og Flåter.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
06-02-14 Test for sommereksem på vej


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider