Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Lige ved og næsten for seniorerne ved NM

I et tæt opgør mellem Danmark og Sverige, løb svenskerne med sejren i Agria Nordic-Baltic Championships, da sidste danske ekvipage Lone Bang Larsen og Onandt misforstod hinanden i den første galop pirouette, der kostede den danske holdsejr for seniorer

 

Tæt opgør mellem Danmark og Sverige

I et særdeles tæt og spændende opgør mellem Danmark og Sverige i holdkonkurrencen Agria Nordic-Baltic Championships, hvor de to hold lå side om side hele vejen, men det blev svenskerne der endte med at løbe med sejren.

 

Alt tegnede ellers på en dansk sejr i starten af det sidste danske ridt i den afgørende Grand Prix, hvor Lone Bang Larsen på Onandt havde lagt godt fra start, og det så overbevisende ud med foreløbige karakterer på knapt 73 %, der indikerede at Danmark lå til at tage sejren. Men så skete det, der ikke måtte ske.

 

 

Misforståelse kostede dyrt

Lone Bang Larsen og Onandt misforstod desværre hinanden i den første galop pirouette, og Onandt slog i stedet over i en piaffe, der var vanskelig for Lone at få korrigeret. Selvom de efter lidt bøvl kom godt videre, kostede det en dyr fejl i den dobbet-pointgivende øvelse, og det kostede tillige deres individuelle sejr i konkurrencen med karakteren 70,239 % og tillige den danske holdsejr for seniorer i Agria Nordic-Baltic Championships.

 

Danskerne måtte således tage til takke med sølvmedaljen, mens svenskerne stillede op på toppen af sejrsskamlen og sikrede sig guldet, ligesom Jacob Nørby Sørensen der er dansker og rider på den danske hest Møgelbjerg Romeo, men som rider for Sverige, sikrede sig den individuelle sejr i klassen med 70,767 %

 

God figur med ærgelige fejl

De øvrige danskere gjorde ellers også god figur i klassen, dog ikke uden nogle enkelte ærgerlige fejl.

 

Marianne Yde Helgstrand og Lollipop viste rigtig flotte passager og Piaff'er men også her indsneg der sig dyre fejl i galopserien. Marianne og Lollipop sluttede med 69,87 % på en individuel tredjeplads.

 

Den tredje danske ekvipage Nanna Skodborg Merrald på Sådan Que e. Quaterback, blev første uplacerede ekvipage med 68,891 på sjettepladsen.

 

Helene Melsen og Aston Martin tog sig af ottendepladsen, med 67,022 %, mens Anna Kasprzak der på sin nyindkøbte portugisiske hingst Addict de Massa (se her) stillede til start i den individuelle konkurrence opnåede en samlet niendeplads. Sammen opnåede de en karakter på 66,978%, efter blot 6 ugers samarbejde.

 

Sølv til de danske Seniorer i tæt opløb med Sverige

Det samlede holdresultat blev at Sverige lige netop kneb sig foran Danmark med knapt et point i den samlede stilling.

 

Slutresultatet i holdkonkurrencen for seniorer ved de nordiske mesterskaber på Vilhelmsborg blev således guld til Sverige med 209,826 foran Danmark med 209,0 og Norge med 189,457 points.

 

Se de samlede resultater her

 

Billede

 

I et tæt opgør mellem Danmark og Sverige, løb svenskerne med sejren i Agria Nordic-Baltic Championships, da sidste danske ekvipage Lone Bang Larsen og Onandt misforstod hinanden i den første galop pirouette, der kostede den danske holdsejr for seniorer (Arkivfoto: JP-Photo.dk)


Tilføjet d. 28-06-2019 kl. 09:51 og sidst rettet den 28-06-2019 kl. 12:45 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider