Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Grå stær kureres med ny operation


Britiske dyrlæger ved universitetet i Liverpool har haft så stor succes med behandling af grå stær hos heste, at metoden nu bliver anvendt helt rutinemæssigt til at forebygge blindhed, skriver Horse and Hound.


Dyrlægerne benytter sig af et såkaldt "phacoemulsifikations-apparat" i behandlingen. Professor Pia Haubro Andersen fra KVL forklarer: "Det er en slags "blender" - en meget lille en altså - der kører på ultralyd. Den findeler linesematerialet, så det kan suges ud gennem et meget lille hul i hornhinden. Derved sparer man for det risikable at åbne øjet, som ved den gammeldags operation. Det er den behandling, mennesker har fået ambulant i mange år".

Pia Haubro Andersen kunne godt tænke sig en "ultralydsblender" på KVL, men den pebrede pris på en halv til en hel million kroner betyder, at der ikke umiddelbart er plads i budgettet til en sådan nyanskaffelse. På årsbasis vurderer Pia Haubro Andersen, at kun 5 til 10 danske heste ville have glæde af behandlingen.

Det er ikke rutine i Danmark at operere heste for grå stær. Men hvis der mod forventning skulle dukke en sponsor op, som vil bekoste et phacoemulsifikations-apparat til Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, ville metoden nok ikke være længe om at blive standard, vurderer Pia Haubro Andersen. "Det er faktisk en ret simpel procedure", slutter hun.


 

Tilføjet d. 16-02-2006 kl. 14:23 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider