Varme dage og fortsat kolde nætter, kan være en farlig cocktail for heste. Fruktan indholdet i græsset er nemlig særligt højt for tiden, og det kan føre til forfangne heste på friskt foråragræs, hvis ikke man passer på
Forår og udlukning på græs
Det har været en lang vinter, og hestene hungrer efter de spirende græsser, og græsset er godt i gang med væksten, da temperaturerne bevæger sig opad. Det er derfor fristende for de fleste hesteejere, at lukke hestene på græs, for at de kan kaste sig over de friske spirende skud - MEN det er også i denne periode man som hesteejer skal være særligt meget på vagt.
Det er velkendt at man skal passe på med at lukke hestene på græs om foråret, og de fleste hesteejere er da også så fornuftige, at de lukker hestene gradvist ud i starten, for langsom tilvænning til græssæson. Alligevel er der hvert år masser af eksempler på forfangne heste og koliktilfælde. Fruktanindholdet i græsset er nemlig højt på dette tidspunkt af året, når det er fugtigt og begyndende mildt vejr om dagen, mens der fortsat er kuldebid i nætterne.
Hold øje med nattemperaturerne
Græsset danner sukker (fruktan) i løbet af dagen, og hvis det er tilpas varmt (over 5 grader) om natten, så omdannes sukkeret og bruges til vækst. Hvis det derimod er koldt om natten, så vil sukkerindholdet i græsset stadig være meget højt næste morgen, og det kan være særdeles risikabelt at lukke heste tidligt ud på græs.
Så et godt råd er at holde øje med nattetemperaturen og vente med at lukke heste ud, til rimfrosten er væk og temperaturerne er noget højere. Undlad tillige at påbegynde indgræsningen af hestene til sommerens mange timer på fold eller døgnfold, før nattefrosten har sluppet og nattetemperaturerne ligger nogenlunde stabilt godt over de 5 grader. Så risikerer du heller ikke, at du må afbryde indgræsningen såfremt der pludselig er en kold periode vi skal igennem.
Kort græs - ingen garanti for at klare frisag
Mange hesteejere tror fejlagtigt, at hvis bare græsset er kort nok, klarer man frisag for koliktilfælde og forfangenhed, men dette er en alvorlig udbredt misforståelse. Godt nok er kort eller nedbidt græs med til at begrænse, hvor store mængder græs en given hest kan nå at indtage og hermed hjælper til at styre vægten, men selv ultra kort eller udpint græs med et højt fruktan indhold udgør en risiko for heste og ponyer af den type, der let bliver forfangne.
I kort og udpint græs vil sukkerindholdet blot stige, og koncentrationen af fruktan blive forøget, idet græs i god vækst som udgangspunkt indeholder mindre sukker, frem for væksthæmmet græs (fx. dødbidning, mangel på gødning og vand).
Kort tid - ingen garanti for at klare frisag
Selvom kort tid til indgræsning naturligvis mindsker hestens indtag af græs sammenlignet med hvis de går der en hel dag, er det heller ingen garanti for at du har fuld kontrol over hvor meget hesten indtager. Det er også en fejlopfattelse af græsindtaget er proportionalt med tiden hestene er på græs, når man påbegynder indgræsningen.
De fleste har sikkert oplevet at hestene når de først bliver lukket på græs, øjeblikkeligt stikker hovedet ned og ikke slipper før de bliver hentet ind igen, mens de efter længere tids ophold tillige foretager sig andre ting.
Det forholder sig nemlig således, at heste der indgræsses indtager langt mere græs, i den første tid, lige efter de er blevet lukket på græsfold, og slapper mere af efterhånden, som timerne går. Der er nærmere et omvendt proportionalt forhold mellem til og mængder. Derfor er det fornuftigt at indgræsse med meget korte tidsintervaller til start, hvorefter man langsomt kan øge tiden og til sidst lægge større spring ind. Således, at det i starten af perioden drejer sig om minutter, der forlænges med, mens man hen mod slutningen af indgræsningsperioden, kan forøge med mange timer.
Græsarterne spiller også ind
Græsarterne spiller naturligvis også en rolle. Græsarter som timothe, rødsvingel og engrapgræs indeholder mindre fruktan end rajgræs. Udbyttet er måske mindre - men til gengæld får man en mere sikker græsning for overvægtige heste og ponyer, nøjsomme racer og heste med Cushings Disease eller nedsat insulinfølsomhed.
Derfor kan man også nu købe hvad der populært kaldes ' islændergræs', når man køber græsfrø. Disse blandinger indeholder de mere seje græstyper og strukturholdige græssorter med lavt sukkerindhold. Det er imidlertid vigtigt at have for øje, at man ikke skal forvente, at man med disse blandinger klarer frisag.
Det er en fejlagtig tilsnigelse hvis man går ud fra, at tidligere forfangne hest kan gå på uden restriktioner selv på en "græs-light"- fold".
Tilvend hestene langsomt
Det spirende nye græs udgør under alle omstændigheder et brat foderskifte for hesten, der gennem hele vinteren har fået strå- eller grovfoder. Vejrændringer kan få græssets indhold af fruktan til at ændres betydeligt og dermed give et "falsk" foderskifte hos hesten. Derfor bør man under alle omstændigheder altid tilvænne hesten langsomt til et nyt foderemne.
Fodr hesten før du lukker ud
Udover at følge retningslinjerne om at nattemperaturerne bør ligge stabilt over 5 grader, før du begynder at lukke hesten på græs, er et yderligere nyttigt råd, at sørge for primært at lukke hesten på fold, når den har fået sit normale staldfoder, da den således ikke vil være så tilbøjelig til at 'kaste sig over græsset'.
God fornøjelse med sikker indgræsning!
Varme dage, men fortsatte kolde nætter, kan være en farlig cocktail for heste. Fruktan indholdet i græsset er nemlig særligt højt for tiden, og det kan føre til forfangne heste, hvis ikke man passer på (Arkivfoto: Tine Lessèl)