Logo used for printing

HN afstemning
Hvor meget betaler du i staldleje pr hest? (Foreslag: Sebrina )

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Stamcelle-baseret lægemiddel godkendt til heste med ledbetændelse

Det første lægemiddel mod halthed der er baseret på stamcelleteknologi, er netop blevet godkendt af Europa-Kommissionen og forventes allerede introduceret på de europæiske markeder indenfor den kommende måned

 

Stamceller - det nye sort

Noget af det mest hotte inden for forskning af lægemidler er cellernes egen evne til at regenerere og forny sig, ved brug af stamcelleteknologi.

 

Det er nu lykkedes medicinalfirmaet Boehringer Ingelheim og virksomheden bag teknologien Global Stem Call Technology (GST), at få et det første stamcellebaserede lægemiddel til behandling mod haltheder hele vejen igennem det lange udviklings-, test, og godkendelsesforløb, at produktet er blevet godkendt af Europa-Kommissionen, og allerede forventes at være tilgængelig som receptpligtig medicin på markedet indenfor blot en måned.

 

 

Arti-Cell Forte til behandling af ledhaltheder

Lægemidlet hedder Arti-Cell Forte og lanceres af firmaet Boehringer Ingelheim, men bag produktet og selve teknologien står virksomheden r Global Stem Cell Technology (GST), som er et forskningsselskab beliggende i Belgien.

 

"Hver fjerde hest får ledbetændelse et par gange i løbet af deres liv og indsprøjtning af celler i brusk fører til en forbedring i det ramte led," udtaler Jan Spaas , CEO for GST, i en pressemeddelelse i forbindelse med godkendelsen af virksomhedens nyudviklede produkt

 

Alternativ til konventionel behandling

Konventionel behandling mod ledbetændelse er ikke altid tilstrækkelig virksom, og det nye alternativ giver håb for de heste der ikke kan helbredes med de konventionelle metoder.

"Den behandling, der findes i dag, er ikke tilstrækkelig virksomhed i alle tilfælde af haltheder, og der er et stort behov for at finde nye behandlingsmuligheder. Det handler ikke alene om at symptombehandle, men om at finde og løse de bagvedliggende årsager ", skriver GST i pressemeddelelsen.

 

Det nye lægemiddel er virksomt til at reducere mild eller moderate former for haltheder, og kan reducere symptomerne forbundet med ledbetændelse, dog forudsat betændelsestilstanden ikke er forårsaget af en egentlig infektion.

 

Igennem nåleøjet

Arti-Cell Forte har gennemgået samtlige tests ved Det Europæiske Lægemiddelagentur, og har på baggrund heraf opnået godkendelse af Europa-Kommissionen til behandling af halthed hos heste.

 

Produktet forventes lanceret i flere europæiske lande, allerede i løbet af maj-jini måned i år, skriver GST i pressemeddelelsen.

 

Der er forsøg med andre typer af cellebaserede stoffer, der også virker lovende for andre typer af haltheder, se bl.a. den af heste-nettet tidligere bragte artikel her.

 

Kilde: Bl.a. Ridsport

 

Billede

 

Det første lægemiddel mod halthed der er baseret på stamcelleteknologi, er netop blevet godkendt af Europa-Kommissionen og forventes allerede introduceret på de europæiske markeder indenfor den kommende måned (Arkivfoto)


Tilføjet d. 12-04-2019 kl. 12:25 af i kategorien Røgt og Pleje.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider