Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Camilla Christensen vandt Blue Hors Para Cup

Blue Hors Para Cup blev i weekenden afviklet hos Skovly Rideklub på Fyn, og udgjorde anden afdeling. Runden blav vundet af Camilla Christensen, Line Thorning Jørgensen tog andenpladsen og Kristina Ammitzbøl blev 3'er

 

Anden runde af Blue Hors Para Cup

Anden runde af Blue Hors Para Cup blev i weekenden afviklet hos Skovly Rideklub på Fyn, og der var hele 15 ekvipager til start. Cuppen afvikles som %-klasse, hvor alle rytterne rider mod hinanden uanset para-grad. Ved weekendens stævne deltog ryttere fra alle fem para-grader. Cuppen, der afvikles i kür, er åben for alle nordiske ryttere.

 

Tæt opgør i stærkt felt
Camilla Christensen og Obrejas Sly vandt kvalifikationsrunden i Blue Hors Para Cup med 73,3% i meget tæt opgør med Line Thorning Jørgensen, der opnåede 73% på Don Alivan. Tredjepladsen gik til Kristina Ammitzbøl og Ringsbos Miss Scandalicious med 72,5%. Ekvipagen blev sidste år nr. 2 i Brogaarden Para Cup, der afvikles i novice-programmer (paradressurens Lille Tur). Malene Høi Sommerlund og Grandalgårds Moon Dancer tog fjerdepladsen med 72,08%.

Den norske landsholdsrytter, Jens Lasse Dokkan og Aladdin, der vandt første runde af Blue Hors Cuppen, blev første udplacerede i anden runde med 71,3%. Der var generelt et meget højt niveau i klassen. Seks ekvipager lå over 70%, mens hele 12 deltagere opnåede over 68%. Der er 10 placeringer i hver runde med ærespræmier fra Blue Hors Care.

 

Foreløbig stilling
Tredje kvalifikation i Blue Hors Para Cup afvikles allerede i den kommende weekend hos Heslegård Rideklub i Nordsjælland. Dalumgård i Odense afvikler både 4. kvalifikation d. 31. marts og finalen d. 13.-14. april. De 12 bedste ekvipager går videre til finalen, og indtil videre har 18 ekvipager deltaget i cuppen. Rytterne får i hver kvalifikationsrunde point efter deres placering og skal gennemføre to kvalifikationsrunder for at kunne kvalificere sig til finalen. Der gives ikke wild-cards.

 

I den samlede fører Camilla DF Christensen med i alt 19 point ud af 20 mulige efter at være blevet nr. 2 og 1 i de to første kvalifikationsrunder. Norske Jens Lasse Dokkan har 16 point. Disse to ekvipager må nok allerede anses som værende sikre på en finaleplads. Maria Bech Kofoed ligger på en foreløbig samlet 3.plads, efter det er blevet til to 7. pladser i de første kvalifikationsrunder. Meget kan nå at ændre sig endnu, og mange ekvipager er med i kampen om de 12 finalepladser forud for de sidste to kvalifikationsrunder.

 

/Pressemeddelelse

 

Billede

 

Blue Hors Para Cup blev i weekenden afviklet hos Skovly Rideklub på Fyn, og udgjorde anden afdeling. Runden blav vundet af Camilla Christensen, Line Thorning Jørgensen tog andenpladsen og Kristina Ammitzbøl blev 3'er (Arkivfoto: JP-Photo.dk)

 


Tilføjet d. 28-02-2019 kl. 08:43 af i kategorien Ridesport.
Tags: Para Cup.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider