På messen Hest & Rytter vil danske hestedyrlæger sætte fokus på hestens træning og holdbarhed. Stand C2854 vil således beskæftige sig med emner som udstyr, tilridning og avl - emner, der alle har indflydelse på hestens risiko for træningsskader.
"Temaet med træning og holdbarhed tager udgangspunkt i vores opfattelse af, hvordan man bedst træner en hest, så den kan holde i længden" siger formanden for Den Danske Dyrlægeforenings sektion for heste, Kiwa Riis Olesen til Heste-Nettet. "Det ligger os på sinde, at hesten skal have det godt, og at den skal have så få skader som overhovedet muligt".
Kiwa Riis Olesen fortæller desuden, at et af målene med temaet for årets stand er at udbrede kendskabet til, at dyrlægen kan andet og mere end blot at reparere hesten når først skaden er sket. Man kan nemlig også bruge sin dyrlæge, når man skal have lavet et træningsprogram. Hestedyrlægerne arbejder hele tiden med at efteruddanne sig indenfor bl.a. træningsfysiologi, så de bedre kan stå hesteejerne bi, når der skal lægges strategier og planer for hestens træning og uddannelse i øvrigt, ifølge Kiwa Riis Olesen.
På www.ddd.dk - Den Danske Dyrlægeforenings hjemmeside - kan man læse mere om hestedyrlægernes holdning til træning. Her står bl.a.:
Træning
- Alle former for træning og brug af heste skal bygge på positiv motivering og ikke tvang og afstraffelse.
- Træning af heste begynder, når føllet er født og slutter først, når hestens aktive karriere er afsluttet. Derfor er det af særdeles stor vigtighed, at den/de personer, der står for hestens uddannelse, forstår at dosere træningen, så den er tilpasset den enkelte hests alder og fysiske og psykiske kapacitet.
- Træning af den helt unge hest skal bestå af tilvænning og motion. Helt fra føl skal hesten lære at omgås mennesker og andre heste. Dette giver et godt socialt grundlag, så den kan arbejde tillidsfuldt og harmonisk gennem sin videre uddannelse. Den unge hest skal tidligt vænnes til det forskellige udstyr, der skal benyttes i den videre uddannelse, f.eks. grime, trense, sadel, sele, at blive holdt, at blive berørt, at løfte ben o.s.v. Det vigtigste element i den unge hests fysiske træning er, at den tilbringer så megen tid som muligt på fold sammen med andre primært jævnaldrende heste.
- Den videregående træning skal til enhver tid tilpasses hestens udvikling og dens fysiske og psykiske formåen. Det betyder, at der skal laves en træningsplan for den enkelte hest. Ved at vurdere den enkelte hests eksteriør, udviklingstrin både fysisk og psykisk, uddannelsesniveau og kapacitet, laves en individuel træningsplan med mål og delmål for hestens videre uddannelse. Der kræves en professionel baggrund for at udarbejde en hests individuelle træningsplan.
- Ved alle former for træning og brug af heste skal hestens naturlige adfærd tilgodeses. Alle heste bør have daglig motion på fold og fodres, så der er en naturlig balance mellem energirigt foder og grovfoder.
Hestens hove skal beskæres/skoes regelmæssigt af en registreret beslagsmed, så der sikres en optimal hovsundhed.
Hestens tænder skal kontrolleres regelmæssigt af en dyrlæge og evt. raspes/korrigeres for at optimere hestens bide og tyggefunktion.
- Medicinering og anden behandling for at fremme hestens præstationer kan ikke accepteres. Det gælder både medicin, der direkte gives, for at fremme hestens præstationsevne, og terapeutisk medicinering, der skjuler sygdomssymptomer og derved sætter hesten i stand til at træne og deltage i konkurrencer trods sygdom og rekonvalescens. Begge former for medicinering og behandling skal betragtes som doping. Doping kan på intet plan tolereres i forbindelse med hestens brug, træning og deltagelse i konkurrence.
- Alt udstyr, der er i direkte kontakt med hesten, f.eks. bid, trense, sadel, sele og dækken skal være tilpasset den enkelte hest.
- Der benyttes meget forskelligt udstyr ved træning af heste, f.eks. bid, tøjler, hjælpetøjler, pisk, sporer o.s.v. Dette udstyr skal benyttes til at hjælpe hesten med at forstå, hvad der kræves af den og kan ved den form for brug betegnes som hjælpemidler. Bliver udstyret derimod brugt til at tvinge hesten til præstationer, den endnu ikke kan eller forstår at udføre, må de betragtes som tvangsmidler. Brug af tvangsmidler i træningen kan ikke accepteres.
- Udstyr, der alene har til formål at påføre hesten smerte, kan under ingen omstændigheder accepteres, og brug af sådant udstyr må betragtes som mishandling af hesten.
- Kirurgiske indgreb, der alene har til formål at forbedre hestens præstationer og ikke direkte påvirker en sygdomsproces, kan ikke accepteres.
Læs mere på www.ddd.dk eller besøg hestedyrlægerne på stand C2854 på messen Hest & Rytter