Logo used for printing

HN afstemning
Hvor meget betaler du i staldleje pr hest? (Foreslag: Sebrina )

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Stinna Tange Årets Para-atlet

Den dobbelte paradressur verdensmester Stinna Tange Kaastrup modtog i dag onsdag Pressalits Keep Living-prisved et pressemøde i DGI Huset i Vejle. Med hædersprisen fulgte en pengepræmie på kr. 40.000

 

Hæder og 40.000 kr

Den 24-årige fynbo og paradressurrytter Stinna Tange Kaastrup, fik i dag onsdag overrakt prisen, der formelt hedder Pressalits Keep Living-pris, ved et pressemøde i DGI Huset i Vejle, og er hermed Årets Danske Para-atlet 2018, og samtidigt 40.000 kroner rigere.

 

"2018 har været et fantastisk år og kulminationen på tre og et helt fantastisk og succesfuldt år med Horsebo Smarties, og det her er en perfekt afslutning på det" lød det fra den glade paradressurrytter, der netop har pensioneret sin vinderhest Horsebo Samrties.

 

 

Dobbelt verdensmester

Stinna Tange Kaastrup blev i september dobbelt verdensmester i paradressur. Ved verdensmesterskaberne (WEG) i Tryon i North Carolina, USA sikrede hun sig trods udfordringer med varmen, to individuelle guldmedaljer, ligesom hun satte ny personlig kür rekord.

 

"Vi har haft mange fornemme danske parasportspræstationer på den internationale scene i 2018. Stinna Tange Kaastrups præstation ved VM i Tryon stikker dog ud som den allerstørste" lød det i rosende toner fra elitechef i Parasport Danmark Michael Møllgaard.

 

Opmærksomhed udover para-sporten

Stinnas flotte præstationer har skabt så stor opmærksomhed, at det rækker langt ud over para-idrætten. Det har også betydet, at Stinna i efteråret 2018 tillige blev nomineret til Det Internationale Rideforbunds (FEI) pris som verdens bedste ridesportsatlet på tværs af samtlige discipliner - og altså ikke kun inden for paradressur.

 

Pressalits Keep Living-prisen for årets danske paraatlet er blevet uddelt siden 2002.

Sidste år vandt atletikudøveren Daniel Wagner.

 

Kilde:ritzau

 

Billede

 

Den dobbelte paradressur verdensmester Stinna Tange Kaastrup modtog i dag onsdag Pressalits Keep Living-pris og en check på kr. 40.000, ved et pressemøde i DGI Huset i Vejle (Arkivfoto: JP-Photo.dk)


Tilføjet d. 23-01-2019 kl. 22:58 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider