Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Forskning: Rajgræs topper fruktan-tal


Sukkerarten fruktan, som kan forårsage forfangenhed hos heste, har vist sig at forekomme meget koncentreret i planten Lolium perenne - også kendt som almindelig rajgræs. Rajgræs benyttes af mange til hestefolde på grund af den høje foderværdi. Men en fornyligt afsluttet tysk undersøgelse bekræfter, at man skal passe på med netop denne græsart, hvis man har en hest med tendens til forfangenhed.

Over en periode på tre år høstede forskerne med to eller tre ugers mellemrum forskellige arter af almindeligt brugt hestegræs. Græsset blev altid høstet klokken 11 om morgenen, og herefter blev indholdet af fruktan analyseret.

Almindelig rajgræs indeholdt gennemsnitligt 5,7% fruktan på tørstof-basis. Koncentrationen af fruktan var højest i maj og oktober, hvor den i 2003 var helt oppe at ringe på 14,2 %. Til sammenligning lå gennemsnittet for andre græsarter på omkring 3,5%, og konklusionen på undersøgelsen er, at hesteejere bør undgå græsblandinger, som indeholder rajgræs - særligt hvis man er bange for forfangenhed.

I stedet foreslår forskerne, ansat af det tyske landbrugs-handelskammer, at man overvejer blandinger indeholdende f.eks. engrævehale (Alopecurus pratensis) og timoté (Phleum pratense).

Kilde: Fructan content in pasture grass. Jürgen Grässler und Uwe von Borstel. Hannover Landwirtschaftskammer


 

Tilføjet d. 06-02-2006 kl. 13:41 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider