En hestetrailer med to heste ombord blev tidligt i morges påkørt af en lastbil på Vestmotorvejen ved Slagelse, skriver avisen Sjællandske Slagelse i dag.
I sammenstødet fik de to heste nogle skrammer, men en tilfældigt forbipasserende dyrlæge gav dem førstehjælp, og senere blev de kørt til dyreklinikken i Gimlinge, hvor de modtog yderligere behandling.
Kilde: Sjællandske Slagelse

