Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Stinna nomineret til månedens paralympiske atlet

Den dygtige nybagte dobbelte verdensmester i paradressur Stinna Tange Kaastrup er blandt fem kandidater til IPC-prisen, og hermed kan hun blive den første dansker til at vinde prisen

 

Medaljesluger

Stinna Tange Kaastrup var med to guldmedaljer den helt store oplevelse, da der i september var VM i paradressur i Tyron, USA. Den 24-årige fynbo, der er født uden ben, leverede samtidig karrierens vel nok bedste ridt i kür-disciplinen, hvor hun satte personlig rekord med 78,947 %. De imponerende resultater har også vakt opsigt i IPC (Den Internationale Paralympiske Komité), der nu har nomineret Stinna til 'Allianz Athlete of the Month' for september.

 

Der er fem kandidater i spil til prisen, og vinderen findes efter en afstemning på hjemmesiden http://www.paralympic.org. Afstemningen løber frem til onsdag den 10. oktober.

 

 

Tidligere har blandt andre Daniel Wagner, Peter Rosenmeier og Lisa Kjær Gjessing været nomineret til Månedens Atlet, men endnu er det ikke lykkedes en dansker at løbe med hæderen.

 

De øvrige nominerede

Lingling Guo, Kina, powerlifting

Guo vandt guld ved de Asiatiske Mesterskaber i Japan og slog undervejs verdensrekorden hele tre gange i sin klasse.

 

Corne de Koning, Holland, roning

Hollænderen vandt dobbelt VM-guld i Bulgarien og slutter sæsonen som ubesejret.

 

Manuela Schaer, Schweiz, atletik

Schaer vandt Berlin Marathon i tiden 1:36:53, som var mere end et minut hurtigere end verdensrekorden.

 

Lauren Steadman, Storbritannien, triathlon

Briten er ny verdensmester i triatlon og hævnede dermed sin andenplads fra sidste år.


Kilde: Parasport Danmark

 

Billede

 

Den dygtige nybagte dobbelte verdensmester i paradressur Stinna Tange Kaastrup er blandt fem kandidater til IPC-prisen, og hermed kan hun blive den første dansker til at vinde prisen (Arkkivfoto: JP-Photo.dk)


Tilføjet d. 04-10-2018 kl. 18:45 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider