Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Står WEG opgøret mellem USA og Tyskland?

FEI ranglisteplaceringer, kan ofte give et godt fingerpeg om, hvilke nationer det store slag skal slås mellem, når det gælder om at sikre sig medaljer ved der kommende WEG. Ud fra denne at dømme vil amerikanerne være storfavoritter til guldet foran tyskerne, men er verdensranglisten virkelig en god indikation for, hvilken nation der vinder i år?

 

Spekulation om WEG placeringer

Der er til årets WEG på forhånd lagt op til en duel mellem USA og Tyskland, og spekulationerne om hvem der stiller med det stærkeste hold svirrer i luften og ingen tvivl om at begge nationer stiller med meget stærke hold.

 

En væsentlig forskel på de to hold er imidlertid, at mens amerikanerne stiller med velkendte kombinationer, der alle har haft gode stabile sæsoner i toppen af verdenseliten, er der flere kombinationer hos tyskerne som vi ikke har set længe. Der kan derfor stilles spørgsmålstegn ved, om FEI's verdensrangliste vil være den retningsgivende kilde til styrkeforholdet i år, eller om der er så mange overraskelser eller uforudsigelige elementer, der gør at spændingen alligevel først kan afsløres når konkurrencerne er i fuld gang.

 

Vi har kigget lidt på hvad statistikken umiddelbart peger på, og hvad der kan rumme de overraskelser, som altid er velkomne, når man skal være tilskuer til spændende dressur på absolut top-niveau.

 

Konkrete verdensranglisteplaceringer

Hvis man betragter FEI's seneste verdensrangliste placeringer, står amerikanerne temmelig sikkert, netop i kraft af at de har leveret stabile flotte præstationer på internationalt topniveau, med de samme erfarne og rutinerede ekvipager gennem længere tid, hvilket altid vil påvirke ranglisteplaceringerne positivt.

 

 

Alle amerikanere er i top-30

I konkurrencen om hvilen nation der har flest ekvipager med i toppen af FEI's verdensrangliste vinder USA. USA er den eneste nation hvor hele holdet er med i top 30 - såvel heste som ryttere. Sammenliges der med det tyske hold, hvor to af de ledende profiler end ikke ligger i top 50.

USA

 

Amerikanske Laura Graves og Verdades ligger p.t. på en 3.-plads på verdensranglisten. Adrianne Lyle, på Salvino ligger på en 18.-plads, og Kasey Perry-Glass på danskavlee Kørklintgårds Dublet ligger på en 20.-plads. Den tidligere holdkaptajn og eneste mandlige rytter på det amerikanske hold Steffen Peters og Rosamunde, ser ud til at lande på en 25.-plads ved offentliggørelsen af de nye august ranglister.

 

Tyskland

Ser vi på Tyskland, så har Isabell Werth valgt at ride Bella Rose, som blot for nylig har fået comeback til dressurbanerne efter 4-års skadespause, og derfor endnu ikke har arbejdet sig op til toppen af FEI ranglisterne. Dette til trods for, at hun også har verdensranglistens nr 1 Weihegold og nr 2. Emilio.i sin stald, og tillige nr 8. Don Johnson FRH.

 

Belle Rose er imidlertid ikke et helt ubeskrevet blad, idet det hun med Isabell Werth også sikrede sig guld for hold ved World Games i 2014 i Normandiet i Frankrig før hoppen blev skadet. Werths team har efterfølgende kæmpet en brav kamp for Bella Rose's spektakulære comeback i en alder af 14 år for blot tre måneder siden.

 

Lidt af det samme gør sig gældende for Sönke Rothenberger på Cosmo. De klemmer sig blot lige ind på top-100 listen, på grund af en længere pause fra konkurrencebanerne, men før det havde de en imponerende karriere sammen - med bl.a. en guldmedalje for hold ved OL i Rio og et imponerende ridt ved EM i 2017, hvor parret scorede over 90 %, hvilket kun er sket for 5 ekvipager nogensinde!

 

Den 3. ekvipage er Dorothee Schneider og Samme Davis jr, er rangeret som verdens 5.-bedste, mens den sidste tyske ekvipage bestående af Jessica Bredow-Werndl på TSF Dalera, ligger godt nede i rækkerne.

 

Danmark

Vores egne Cathrine Dufour og Cassidy, som der var store forventninger til, idet de rangerer som verdensranglistens nr. 4. skulle tage kampen op med de stærke amerikanere og tyskere, og forhåbentlig sikre danskerne medaljer, men har som bekendt desværre. Måtte melde afbud på grund af at 15-årige Cassidy har pådraget sig en foldskade, ligesom Anne Zibrandtsen og Arlando ligeledes har måtte melde afbud.

 

Daniel Bachmann Andersen på Blue Hors Zack bliver hermed den højest rangerende danske ekvipage på en samlet 12.-plads.

 

Sverige

Patrik Kittel er næsten i samme situation som Isabell Werth og har hele tre heste med i top-25, har valgt at tage den unge hoppe Well Done de la Roche CMF med som sin partner med til WEG. De er sammen rangeret som nr. 24 I verden.

 

Holland

Edward Gal på den danskavlede hingst Glock's Zonik er Hollands bedste bud til WEG på en samlet verdensrangliste plads som nr. 9.

 

Storbritannien

Storbritanniens bedste kort er Charlotte Dujardin på hoppen Mount St. John Freestyle, der p.t. er rangeret som verdens nummer 10.

 

Billede

 

FEI ranglisteplaceringer, kan ofte give et godt fingerpeg om, mellem hvilke nationer det store slag skal slås, når det gælder om at sikre sig medaljer ved der kommende WEG. Ud fra dette tyder det på, at amerikanerne er storfavoritter til guldet foran tyskerne, men er verdensranglisten virkelig en god indikation for, hvilken nation der vinder i år? Her ses USA's topkandidat til titlen 31-årige Laura Graves på hendes egen Verdades (Arkivfoto)

 


Tilføjet d. 07-09-2018 kl. 19:39 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider