Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

DV WFFS tester auktionsføl

De 65 føl, der udgjorde kollektionen ved Dansk Varmblods Elitefølauktion lørdag, er alle blevet testet for den arvelige genmutation WFFS (Warmblood Fragile Foal Syndrome), og føllenes individuelle testresultat blev oplyst på DV's store auktion på Vilhelmsborg


Auktion over testede føl

Lørdag den 25. august på Vilhelmsborg afholdte Dansk Varmblod Elitefølauktion over 65 kvalitetsføl, der er særligt selekterede med fokus på præstationsafstamning, eksteriør og bevægelser, hvor forbundet på forhånd har forholdt sig aktivt til den medieomtalte arvelige WFFS sygdom.

 

For alle føl på Dansk Varmblods Elitefølauktion foreligger der nemlig en godkendt klinisk handelsundersøgelse, der er tilgængelig for interesserede købere. Elitefølauktionen er sponseret af Dansk Hesteforsikring, som har sørget for, at føl købt på Dansk Varmblods Elitefølauktion fra hammerslagsdagen er livsforsikret til hammerslagsprisen i 7 dage inden for Danmarks grænser.

 

Progressiv WFFS-politik

En af Dansk Varmblods største værdier er åbenhed, og derfor har forbundet valgt at gå forrest og oplyse WFFS-status på alle hingste og hopper, der sælges på Dansk Varmblods auktioner. Således er de 65 eliteauktionsføl netop blevet testet, og resultatet viser, at 10% af føllene er bærer af WFFS-genet, hvilket svarer til den formodede andel af genbærere i den samlede population af varmblodsheste.

"Det vigtigste for os er at spille med åbne kort, og vi har heldigvis haft avlernes opbakning i gentestning af alle føl. Vi anser det ikke som noget stort problem, at enkelte af føllene er bærer af WFFS-genet, da det som bekendt ikke har nogen indflydelse på deres sportslige muligheder og heller ikke behøver at have nogen avlsmæssig betydning", fortalte Dansk Varmblods direktør Casper Cassøe og tilføjede, at WFFS-status for hvert enkelt føl blev tillige oplyst på startlisten til auktionen lørdag, således at evt. interesserede købere kunne forholde sig hertil på forhånd, og aktivt tage stilling.

 

WFFS-genbærere er 100% raske

Det er vigtigt at holde sig for øje, at ingen heste er syge af WFFS. Der findes kun raske genbærere. WFFS er en genmutation, der nedarves recessivt (vigende), hvilket betyder, at den kun kan komme til udtryk, hvis begge forældre er bærere af genet.

 

En hest, der bærer WFFS-genet, er en 100% rask hest. Ønsker man at avle med en hest, der bærer genet, skal man blot sørge for at tilføre den en hoppe eller hingst, der ikke er bærer af WFFS-genet. I sådan et tilfælde er der 50% chance for, at føllet ikke bliver genbærer og ligeledes 50% chance for, at føllet bliver genbærer.

 

Når begge forældre er bærere af genet, er der 25% chance for, at føllet ikke arver genet fra nogen af forældrene. Samtidigt er der 50% chance for, at føllet arver genet fra én af forældrene og dermed vil være rask genbærer, og der er 25% risiko for, at genet nedarves fra begge forældre, hvilket betyder, at føllet vil være dødfødt eller dø umiddelbart efter fødslen.

 

Billede

 

De 65 føl, der udgør kollektionen ved Dansk Varmblods Elitefølauktion, er alle blevet testet for den arvelige genmutation WFFS (Warmblood Fragile Foal Syndrome), og føllenes individuelle testresultat er oplyst på DV's store auktion på Vilhelmsborg (Arkivfoto)


Tilføjet d. 26-08-2018 kl. 12:15 af i kategorien Avl.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider