Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Vil du være ambassadør for distance?

Dansk Ride Forbund efterlyser personer der har lyst til at være ambasadør for distance sporten. Du behøver ikke selv at være aktiv i sporten, men kender til sporten og reglementet, og vil få til opgave at repræsentere sporten i større fællesskaber

 

Kunne du tænke dig at være ambassadør?

Brænder du for distance, og kunne du tænke dig at være med til at gøre opmærksom på sporten eller hjælpe til på stævnepladsen? Så var det måske noget for dig at blive ambassadør for distance.

 

Der findes allerede mange gode kræfter i form af ryttere, stævnearrangører og andre distanceildsjæle, som gør et stort arbejde for at promovere og udvikle sporten. Stævnearrangører efterspørger dog mere tydelige ambassadører, og derfor ønsker Distanceudvalget at støtte og tydeliggøre sporten ved at målrette og styrke tilgængeligheden til ambassadører.

 

 

Hvem kan blive ambassadør?
En ambassadør behøver ikke være en aktiv distancerytter. Personen er selvfølgelig distanceinteresseret og har indgående kendskab til sporten, samt til reglementet. Ambassadører er villig til at stå frem og repræsentere sporten i større fællesskaber.

 

Hvordan bliver du ambassadør?
Personer, som gerne vil være ambassadør for distancesporten, har en indledende samtale med en person fra Distanceudvalget, for at afstemme forventninger til arbejdet, samt gennemgå projektbeskrivelsen. Herefter vurderes det, om det fortsat har interesse at være ambassadør. Ambassadøren skal altid forholde sig til Dansk Rideforbunds Code of Conduct

 

Hvad laver ambassadøren?
Ambassadøren kan udfylde en vifte af forskellige roller. Det kan være alt fra oplæg omkring distancesporten i rideklubber, efterskoler etc., synlighed ved dyrskuer, store stævner og åbent hus-arrangementer, til at være til stede ved stævner som "spørg mig" person. Det er dog vigtigt, at ambassadøren selv er opsøgende ift. arrangementer og det at formidle positive historier om sporten i samarbejde med stævnearrangører.

 

En ambassadør får udleveret en jakke/vest for at tydeliggøre rollen. Distanceudvalget understøtter og coacher ambassadører i deres rolle ved behov.

 

Ønsker du mere information, eller ved du allerede nu, at du gerne vil være ambassadør, så send en mail til distance@rideforbund.dk.

 

Læs hele projektbeskrivelsen her

 

Kilde: Dansk Ride Forbund

Billede

 

Dansk Ride Forbund efterlyser personer der har lyst til at være ambasadør for distance sporten. Du behøver ikke selv at være aktiv i sporten, men kender til sporten og reglementet, og vil få til opgave at repræsentere sporten i større fællesskaber (Arkivfoto)


Tilføjet d. 25-07-2018 kl. 15:46 af i kategorien Ridesport.
Tags: Distance og DRF.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
29-01-21 Der afholdes fortsat ponymålinger
29-01-21 Mentor-weekend i distance aflyst
23-01-21 Sportsplanen for distance er klar
23-01-21 Agria flyttes til efteråret
23-01-21 Relevante corona-informationer fra Dansk Ride Forbund
27-12-20 Kompensationsmuligheder og hjælpepakker
27-12-20 U25-vinder uden finale
08-12-20 ECCO Cup U25 og Bundgaard Byg Cup aflyst
08-12-20 Corona restriktioner igen
08-12-20 Ændringer i opgradering fra C til B-licens for ponyryttere


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider