Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Ny berider på SVR




Henrik Aarøe er ansat som ny berider og daglig leder for Svendborg Rideskole pr. 16. januar 2006 og vil fra denne dato overtage det fulde ansvar for såvel personale, undervisning og daglig drift af rideskolen.


Henrik er 36 år, uddannet som berider i Danmark og har ydermere kvalificeret sig som berider i Tyskland. Han har boet i Tyskland i Rømertahlhoff de sidste 12 år, hvor han har haft eget stutteri med handelsstald og derudover arbejdet med avlshingste (Henriks svigerfar har haft en af de største avlsstationer i Tyskland med 25 kårede hingste). Henrik har uddannet elever i Tyskland.


Henrik har undervist unge ryttere, der har redet til de belgiske, europæiske og internationale mesterskaber og selv har han redet dressur til Prix St. George og sprunget op til S.


Henrik har arvet et husmandssted med 1 hk land i Strandby nord for Faaborg. Her skal han bo med sin kone Antje, der ligeledes er berider og deres to små piger Kaja og Kim på 6 og 8 år.


Vi ser frem til samarbejdet med Henrik og glæder os til at byde ham velkommen her på Svendborg Rideklub.


Venlig hilsen

p.b.v.


Karin Assendrup


 

Tilføjet d. 25-01-2006 kl. 16:11 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider