Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Velin og Schou til World Cup i weekenden


Denne weekend byder på World Cup-stævne i Leipzig i Tyskland, og Dannebrog repræsenteres ved denne lejlighed af d'herrer Thomas Velin og Andreas Schou.

Imens Thomas Velin er en gammel ræv på World Cup-scenen, er det en spændt Andreas Schou, der forbereder sig til stævnet. "Det bliver rigtig fedt og en kæmpe oplevelse. Det er første gang jeg skal deltage i et stævne af den kaliber, og det glæder jeg mig helt vildt til. Det vil vise sig om jeg bliver kvalificeret til søndagens World Cup. Jeg skal nemlig først dyste om en plads. Vi er 18, der skal ride om otte pladser. Resten af feltet har kvalificeret sig til World Cup klassen på forhånd. Jeg ved endnu ikke om jeg vælger at ride på Agenda eller Lambrusco Ask. Det kommer an på hvordan de hver især er gående, men der er ingen tvivl om, at de begge som udgangspunkt springer virkelig godt for tiden. De har for nyligt haft tre ugers springpause, og det har de haft godt af", fortæller Andreas Schou begejstret inden afrejsen.


Thomas Velin er meldt til stævnet på Equest Carnute, Godsend Du Reverdy og Widam. Andreas Schou bringer foruden Lambrusco Ask og Tågerups Agenda hestene Can Can og Libertino S med sig.

Kilde:DRF


 

Tilføjet d. 18-01-2006 kl. 12:26 af i kategorien World Cup.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider