Dansk Tyroler Haflingeravl (DTH) er i år vært, når verdens-haflinger-foreningen for første gang afholder internationalt dommermøde. Det sker på Broholm Hestecenter på Fyn søndag d. 9. april i forlængelse af DTHs kåring, som finder sted dagen før.
2006 er også året hvor DTH har 20 års jubilæum, og derfor har foreningen besluttet at indbyde til jubilæumsskue for samtlige skandinaviske haflingerforbund. Her får ejere af renavlede haflingere en unik chance for at få deres heste bedømt af de internationale haflingerdommere, og for at få en sludder med andre haflingerfolk fra både Danmark, Sverige og Norge.
Læs mere på www.haflinger-dth.dk
Haflingerfest på Broholm
Tilføjet d. 17-01-2006 kl. 10:16 af JulieTaylor i kategorien Nyheder generelt.

