Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Slut med ponyerne - ny hest i stalden!

Den danske junior rytter Kristian Würtz Green har fået muligheden for at ride den 8-årige Bøgegaardens Santiago, efter at hans familie har købt sig ind med en andel af den DV kårede præmiehingst. Kristian meddeler samtidig, at det definitiv er slut med at ride på ponyer

 

Fast del af det danske ponylandshold

15-årige Kristian Würtz Green har været en del af det danske ponylandshold ved EM i både 2016 og 2017, hvor han gjorde sig positivt bemærket og debuterede som Juniorrytter som 14-årig i 2017 på Schuberts Don Diablo (e. Don Schufro / Racot) parallelt med at han fortsatte som pony rytter resten af sæsonen.

 

For lange ben til ponyer

Kristian Würtz Green fylder 16 i maj måned i år, og har reelt - før tid - afsluttet sin ponytid i slutningen af 2017,: "Jeg besluttede at stoppe med at ride ponyer, fordi mine ben er blevet for lange" spøgte Kristian i et interview med Eurodressage.

 

Kristian vil nu koncentrere sig om alene at ride heste, under supervision af hans træner Hasse Hoffmann og hans mor Mette. I november fik han unghesten Birkedals Aston (e. Alphabeat / Solos Landtinus) at ride. Han er i mellemtiden blevet omdøbt til Schuberts Aston, og tillige vil Kristian fortsætte med at rode Don Diabolo, ligesom han fremadrettet skal ride DV hingsten Santiago.

 

 

Købt andel af DV hingsten Santiago

Kristian har fået muligheden for at ride den 8-årige kårede DV hingst Bøgegaardens Santiago (e. Soliman / Weslery), idet hans familie har købt sig ind i en andel af den kårede DV hingst, som nu er ejet af Kristians familie i sameje med Jørgen Schmidt.

 

Santiagos hidtidige karierre

Santiago blev kåret som præmiehingst i 2013 i Syd Tyskland og i DV. Hingsten har først været redet af Matthias Tourbier. Parret vandt bronze ved DRF unghestechampionaterne i 2014.

 

I 2015 overtog norske Silje Bakken ridningen af hingsten, og red ham til en 9. plads ved DRF unghestechampionatet i 2016. I 2017 debuterede hingsten i M-klasserne og repræsenterede Norge ved UVM i Ermelo, hvor de fik en sjetteplads i trøstefinalen.

 

Den næste tid med Santiago

Kristian tager det med ro i starten med Santiago, som han har store forventninger til:

 

"Lige nu vil Bøgegaardens Santiago og jeg lære hinanden at kende først, og drømmen er naturligvis at komme til at ride nogle af de store konkurrencer", fortæller Kristian.

 

Kristian vil præsentere både Santiago og Aston ved Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning i den kommende uge, og giver samtidig udtryk for, hvor heldig han er at han er en del af en rigtig hestefamilie:

 

"Jeg er i den heldige situation, at min familie arbejder med heste, så der vil altid være nogle spændende heste som jeg kan arbejde med i fremtiden".

 

Billede

 

Den danske junior rytter Kristian Würtz Green har fået muligheden for at ride den 8-årige Bøgegaardens Santiago, efter at hans familie har købt sig ind med en andel af den DV kårede præmiehingst, og meddeler samtidig at det definitiv er slut med at ride på ponyer. Her ses Santiago med norske Silje bakken i sadlen (Arkivfoto: JP-Photo.dk)


Tilføjet d. 08-03-2018 kl. 08:29 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider