Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Orkanheste lider stadig nød


De nødstedte heste i de orkanhærgede områder i Louisiana og Mississippi mangler stadig akut hjælp. De voldsomme oversvømmelser i forbindelse med orkanerne Katrina og Rita har efterladt jorden så salt, at der ikke kan gro græs. Det anslås, at græsset først vil begynde at spire engang i marts, skriver The Horse.

I mellemtiden står mange hesteejere uden mulighed for at fodre deres dyr. De omfattende skader på fast ejendom har efterladt folk uden penge, så der simpelthen ikke råd til at købe foder, og tørt hø er som guldstøv i visse af områderne. Selvom hesteejere i nabostaterne kan donere hø, er det svært at koordinere transporten. Lige efter katastroferne væltede det ind med hjælp i form af penge og tilbud om praktisk hjælp. Men nu er fokus flyttet andetsteds hen, og de organisationer, der forsøger at hjælpe orkanramte heste, får sværere og sværere ved at rejse penge til f.eks. transport af hø og foder.

Områdernes egne lagre af hestefoder blev ødelagt under oversvømmelserne, så nu er det op til de frivillige, der giver deres tid i weekenderne, at stå for logistikken og arbejdet med at få hjælp frem i form af tørt hø, mineraltilskud og ikke mindst vacciner.

På det amerikanske website for The Horse kan man læse mere om arbejdet med at hjælpe hestene i Katrina og Ritas kølvand. Der er også email-adresser til lokale koordinatorer for indsatsen, som man kan henvende sig til hvis man vil donere penge.


 

Tilføjet d. 13-01-2006 kl. 10:38 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider