Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Nationer favouriserer egne heste

Tiltag fra flere nationer om at værne om og favorisere og promovere nationale hesteracer eller avlsforbund, bliver mere og mere almindeligt. Nu kommer der tiltag fra både Sveroge og Spanien, som vil til at sætte fokus på heste af national avl eller historie

 

Nationale heste til nationale ryttere

Flere og flere nationer begynder at værne om deres nationale hesteracer eller mærkevarer i form af avlsforbund. Det skal formentlig både ses som en måde at profilere nationerne på den internationale sportsarena, men er formentlig også et udtryk for, at der er potentielt mange penge i heste. De udgør en god eksportvare og det at ride på egne heste er med til at profilere de nationale mærkevarer.

 

Danmark er et at de lande der længe har haft succes med at profilere og sælge kvalitetsbetonede danske konkurrence heste til pengestærke købere verden over. Helgstrand Dressage udgør en af de senere års bedste eksempler på eksport af heste i stor stil, selvom de ikke alene begrænser sig til danske heste, men i det hele taget europæiske heste, og senest har nedsat sig i USA for at sælge europæiske kvalitetsheste ( se her).

 

Tyskland og Holland har længe været kendt for deres kvalitetsavl, og andre lande har nicheproduktioner af andre typer af heste indenfor andre sportsgrene en dressuren, som fx den islandske hest, eller western hesten.

 

Mange Danske topryttere rider tillige på danskavlede heste, som dog i en vis grad beror på at vi i Danmark har mange gode heste i nærmiljøet, og flere danske stutterier som f.es. Atterupgaard har været succesfulde med at have flere af deres dansk avlede DV heste med helt i toppen af eliten på verdesplan, omend favourisering af danske heste ikke har været en bevidst strategi fra dansk side indenfor de nationale rideforbund og udvælgelseskomiteer.

 

 

På internationale plan ses der nu Indenfor dressursporten yderligere tiltag til at flere nationer ønsker af favoriserere eget hestemateriale i topsporten og ved deltagelse ved UVM, for promovere egne nationale avlsforbund og hesteracer. Dette ses bl.a. på baggrund af seneste udmeldinger fra Sverige og Spanien.

 

Sverige vil have svenske føl til svenske top-ryttere

I sverige har det svenske Swedish Warmblood And Riders Trust (SWART) søsat en målsætning om at arbejde på, at svenske topryttere fremadrettet skal ride på svensk opdrættede varmblodsheste. Foreningen SWART vil fremadrettet sørge for, at flere SWB-føl kommer ud til de svenske topryttere. De har bl.a. lagt op til, at svenskerne skal nominere kandidater til at modtage et føl i 2018.

 

Til en start har den internationalt succesfulde svenske dressurryter, Therese Nilshagen, bl.a. fået et Svensk Varmblodsføl, som gerne fremadrettet skal tjene til at promovere SWB heste i sporten og på den internationale scene.

 

Herkomstkrav skærpes til UVM heste der repræsenterer Spanien

Spanien har tillige netop taget et drastisk tiltag i forbindelse med udvælgelse af heste der kan deltage ved de fremtidige verdensmesterskaber (UVM) for nationen. Det spanske hesteavlsforbund (RFHE) har nemlig besluttet, at det fremadrettet kun er heste registreret hos PRE og CDE, der vil kunne udtages til UVM. De mere eksakte kvalifikationskriterier vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt.

 

Således vil det fra 2018 vil det kun være spanske heste registreret som Pura Raza Española (PRE) eller Caballo de Deporte Español/Spansk sportshest (CDE), som kan repræsentere Spanien ved UVM for dressurheste. Det har Spaniens nationale avlsorganisation for spanske heste annonceret ifølge en kilde fra eurodressage.com.

 

Det spanske hesteavlsforbund (RFHE) blev ellers tidligere på året udsat for kritik, da det skulle udtage holdet til UVM i Ermelo 2017. Blandt andet fordi heste med base i udlandet kunne ikke kvalificere sig, med mindre de rejste hele vejen til Spanien, og fordi de spanske dommere blev beskyldt for at være for partiske i deres udvælgelse. Det gav genklang i rytterkredse. Den spanske rytter Borja Carrascosa Martinez var blandt de kritiske røster. "Hvis du ikke konkurrerer ved de spanske mesterskaber, så er du ikke velanset og bliver du straffet for det, har han tidligere på året udtalt sammen med en opfordring til RFHE om at genoverveje udtagelsesprocessen for dermed at sikre et konkurrencedygtigt UVM-hold."

 

Nu er RFHE altså gået i den modsatte retning og vil favorisere de spanske hestes deltagelse snarere end at se på ekvipagernes sportslige potentiale for at nå til tops upåagtet hestens registrerede avlsmæssige tilhørsforhold.

 

Det bliver interessant at følge, hvilke initiativer der iøvrigt bliver iværksat og hvilke nationer der evt. vil følge trop med nationale initiativer for a favourisere egen hesteavl.

 

Kilde: bl.a. Eurodressage.com og Tidningen Ridsport

 

Billede

 

Nu kommer der tiltag fra både Sveroge og Spanien, som vil til at sætte fokus på heste af national avl eller historie, bla. har Spanien nu vedtaget at det er alene heste af spansk oprindelse der må deltage ved UVM fra 2018.


Tilføjet d. 20-12-2017 kl. 21:31 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider