Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Fuldblodsheste dræbt af skovbrand i Californien

Torsdag blev det store træningscenter for galopheste San Luis Rey Downs i San Diego fanget i den store skovbrand, der for tiden hærger i Californien. Hestene - hvoraf mange af hestene har en stor værdi, og er vant til at blive trukket fra sted til sted - blev lukket ud, og de løb løse rundt i området i håb om at de ville overleve. Træningscenteret ligger kun få kilometer fra hvor skovbranden startede.

Californien er for tiden ramt af historiske voldsomme skovbrande, og på videoer fra området ligner det mere lava, der kommer ned af en vulkan, end en kæmpe skovbrand. Over 200.000 mennesker er blevet evakueret fra området som følge af skovbranden.

 

San Luis Rey Downs træningscenter

Et af centerets ansatte Mac McBride udtaler til ABCNews: "Der var vild forvirring, da flere hundrede heste blev sat løse", men samtidig at han tror de fleste af de i alt 450 heste overlevede. Nogle af hestene nåede at blive evakureret til en nærliggende bane, hvor mange af hestene ofte er til start.

"Der var så meget røg, så det var svært at se noget" udtaler Dan Durham til ABCNews, som havde fået hans 20 heste læsset på lastbiler for at få dem evakueret. "Nogle af hestene blev sat fri, så de kunne komme i sikkerhed. De blev spredt rundt omkring".

På nuværende tidspunkt er det Los Alamitos Race Course, der afholder løb. De aflyste alle løb fredag, så løbsbranchen kan sørge over denne tragiske hændelse.

 

Træneren Scott Hansen ved at nogle af hans i alt 30 heste ikke overlevede. Til ABCNews udtaler han: "Jeg ved ikke hvor mange der er levende og hvor mange der er døde."

En anden træner, Cliff Sise, har til KFMB-TV udtalt, at han så omkring 10 heste dø i branden, herunder en af hans egne plage. "Det var mørkt, alt var varmt og hun ville ikke komme ud. Jeg åbnede døren, og prøvede at komme hende for at få hende ud, men hun ville ikke gå ud. Hun brændte til døde så hurtigt".

 

På facebook florerer der en video, der blev optaget live, hvor man ser hvordan området er hærget af branden, heste der løber løse på området samt ansatte, der løber rundt for at få hestene ud af deres bokse. Videoen kan ses her, men er ikke for sarte sjæle.

Kilde: ABCNews.com


Tilføjet d. 09-12-2017 kl. 10:37 af i kategorien Galopsport.





Seneste relaterede nyheder
20-03-14 Såret hest løftet med helikopter


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider