Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

DRF omstrukturerer og slanker organisationen

Dansk Rideforbund skal som led i forbundets ændrede målsætning, yderligere øge sin fokus på en styrket indsats mod breddesporten og klubberne. Forøgede omkostninger til drift af central administrationen, fordrer samtidig omstrukturerering og slankning af organisationen med afskediglser til følge

 

Orienteringsmøde I DRF om omstruktureringer

Medarbejderne i Dansk Ride Forbund har her til formiddag haft lukket for telefonerne og er blevet orienteret om fremtiden for deres arbejdsplads - en organisationsændring, der på sigt skal underbygge strategien om at kanalisere flere penge ud til klubberne og rytterne.

 

Dansk Ride Forbund oplyser i en pressemeddelelse, at strukturen på forbundskontoret ændres fra og med søndag den 1. oktober, hvor en ny serviceorganisation forventes at være. Dens fornemste opgave er at yde service til klubber, ryttere og frivillige, så de får den støtte, de skal bruge for deres virke i sporten. En strategi og en udvikling som har taget form gennem længere tid, hvor DRF har søgt i større omfang at fokusere på breddesporten fremfor at favorisere elitesporten (se her).

 

DRF presset på økonomien

Ifølge Everhorse oplyser generalsekretær i Dansk Ride Forbund, følgende: "Det har ikke været nogen hemmelighed, at forbundet har været presset rent økonomisk. Med den nye kontingentstruktur fra 1. januar bliver vores indtægter mere variable end hidtil, og derfor er vi nødt til at sørge for, at vores omkostninger er så lave som muligt. Derfor slanker vi organisationen."

 

Service og tilgængelighed

Den ny afdeling kommer til at bestå af medarbejdere fra den nuværende Afd. Klub & Bredde samt den nuværende Afd. Sport under ledelse af Anne Silfwander, der gennem de seneste år har arbejdet som sportskoordinator. Fra og med på mandag øges også tilgængeligheden med længere telefontid 8.30 - 15.30 mandag til torsdag og 8.30 - 15 fredag.

 

"Vi skal rumme det hele. Det at være synlige og give service, det skal forhåbentlig ramme alle. Det er enormt vigtigt, at vi får givet en god service til vores medlemmer, klubberne, og vi skal være langt mere synlige i klubberne og på stævnepladserne," siger Jacob Gulmann.

 

Dedikerede ressourcer til fremtidens udfordringer

De kommende år skal Dansk Ride Forbund bl.a. implementere Ambition 2022 samt aftalte strategiske spor med DIF.

 

Der bliver i fremtiden fokus på at få flere penge til ridesporten, og det er ikke tanken, at de primært skal komme fra ryttere og klubber: "Vi skal ud og have en synlighed, så vi også gør ridesporten interessant for eksterne samarbejdspartnere," siger Jacob Gulmann og fortsætter: "Klubberne kommer til at betale mindre til forbundet fremover end hidtil."

 

Fremtidig organisation

Fremover ser organisationen derfor således ud:

 

Lars Moss får ansvar for salg, marketing og elite (dressur, springning og military).

Anja Heinsen bliver ansvarlig for implementering af Ambition 2022 og de strategiske spor med DIF.

Rikke Højgaard får bl.a. ansvar for at sikre en større synlighed på ridesporten i mediebilledet og ved events.

 

Jan Stampe er ansvarlig for udvalg, officials, stævner og reglementer.

Marianne Hochheim vil fortsat have ansvar for økonomi, IT og HR.

Uddannelse er også et nøgleområde for forbundet, og derfor vil dette område blive analyseret gennem efteråret, så der kan lægges en tidssvarende strategi og plan herfor.

Den daglige ledelse af forbundet vil fremadrettet blive varetaget af Jacob Gulmann, Marianne Hochheim og Anne Silfwander.

 

Se DRF's officielle udmelding og pressemeddelelse her

 

 

Billede

 


Tilføjet d. 27-09-2017 kl. 13:44 af i kategorien Nyheder generelt.
Tags: DRF og Omstrukturering.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
29-01-21 Der afholdes fortsat ponymålinger
29-01-21 Mentor-weekend i distance aflyst
23-01-21 Agria flyttes til efteråret
23-01-21 Relevante corona-informationer fra Dansk Ride Forbund
27-12-20 Kompensationsmuligheder og hjælpepakker
27-12-20 U25-vinder uden finale
08-12-20 ECCO Cup U25 og Bundgaard Byg Cup aflyst
08-12-20 Corona restriktioner igen
08-12-20 Ændringer i opgradering fra C til B-licens for ponyryttere
04-12-20 Reviderede bestemmelser under DRF


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider