Logo used for printing

HN afstemning
Køber du dyrt udstyr for hestens eller din egen skyld?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Lars Petersen skal ride for USA

Lars Petersen vil fremadrettet ride under amerikansk flag, og kommer ikke længere til at repræsentere Danmark ved internationale konkurrencer. Dette er ikke uventet en følge af hans årelange tilknytning til USA, samt det faktum at han i februar i år, fik tildelt amerikansk statsborgerskab. Lars Petersen har dog tjent Dansk dressursport godt og aktivt i mange år

 

Rokeringer mellem nationer i dressurtoppen

Der forekommer for tiden nogle store omrokeringer på tværs af nationer inden for dressursportens top. Senest har flere top heste skiftet nationaliteter, hvor det blandt andet har gavnet Danmark, med indkøbet af flere OL-heste, men nu sker det også på ryttersiden, denne gang til Danmarks ulempe.

51- årige Lars Petersen, som er bosiddende i USA, med har redet for Danmark igennem snart et kvart århundrede, skifter lejer.

 

Et forudsigeligt skift

Med lang tids fast tilknytning til USA, og med den seneste erhvervelse af amerikansk statsborgerskab tidligere i år, kommer det sikkert ikke som nogen overraskelse, at den tidligere danske landsholdsrytter og chef berider på Blue Hors, Lars Petersen nu vælger fremadrettet at ride for USA fremfor Danmark, som han ellers har tjent godt som top profileret dressurrytter i rigtig mange år.

 

Hvem er Lars Petersen?

De fleste der er gamle i gårde indenfor dressuren kender Lars Petersen, men for de yngre der er kommet til i de senere år, fortjener Lars Petersen end nærmere introduktion.

 

Lars Petersen er tidligere chefberider på Blue Hors, olympisk rytter for Danmark, World Cup deltager, men er nemlig netop blevet godkendt til at ride for USA, efter at han i februar i år, fik amerikansk statsborgerskab.

 

Lars Petersen er i dag amerikansk gift med Melissa Taylor, som også rider på top-plan og sammen bor de på en skøn ejendom i dressur mekkaet Wellington i Florida.

 

Lars Petersen har opholdt sig fat i USA snart igennem en lang årrække, og i hele perioden har han opretholdt sit danske statsborgerskab og ligeledes fortsat med at ride for Danmark. Han har bl.a. hjulpet landsholdet til at kvalificere Danmark i internationale konkurrencer, så vi alligevel kunne komme med, når deltagelse har hængt på yderste mandat.

 

Lars Petersen har senest redet sin DV-hoppe Mariett for Danmark ved 2014 World Equestrian Games, så det er efterhånden et stykke tid siden Lars Petersen aktivt har repræsenteret Danmark ved officielle internationale stævner.

 

En langvarig flirt med USA

Det kommer sikkert kun som en overraskelse for de få, at Lars Petersen nu har taget det sidste skridt for at blive 'ægte amerikaner'. Lars har haft relationer til USA helt tilbage fra sine unge dage, hvor han som teenager tog ophold i USA. Først var han på Five Star Farm, der var ejet af hans daværende svigerfar Peter Kjellerup og Amanda Cabot, og siden tog han ophold i Virginia.

 

Efter nogle år 'over there' lykkedes det stutteri Blue Hors, at lokke Lars Petersen tilbage til Danmark, hvor han med stor succes for både ham selv og stutteriet blev chefberider i en periode.

 

Lars og Blue Hors

Lars Petersen red bl.a. med stor succes oldenborgeren Uffe Korshøjgård ved OL i Atlanta i 1996 og deltog ved EM i 1995. På dette tidspunkt var han Danmarks mest fremtrædende dressurrytter. I 1998 deltog han ved OL i Rom på sin nye makker Blue Hors Cavan. Kombinationen skulle senere gøre dem til en af de for tiden bedste ekvipager på verdensplan.

 

Lars Petersen red Cavan for Danmark ved EM I 1999 og 2001, og højdepunkterne i deres karriere sammen var de to World Cup finaler i 2001 og 2002, hvor de blev 2'ere, og hvor de havde et Kür program, der gjorde dem til publikum yndlinge verden over.

 

Igen til USA

Efter Blue Hors, returnerede Lars Petersen igen til USA, for at slå sig ned I det varme Wellington I Florida, der efterhånden er blevet centrul for dressursporten I USA. Her har han opbygget en succesfuld træningsstald og har samtidig konkurreret aktivt på en række forskellige heste med kollegaen og træningspartneren Melissa Taylor, som han senere giftede sig med.

 

Succesfuld med DV-hoppen Mariett

I 2012 konkurrerede Lars Petersen på Mariett, en DV-hoppe, der var kommet sig efter en meget alvorlig ulykke, hvor hun fik revet en af sine hove af. Selvom det oprindeligt var meningen at ejeren af hoppen Marcia Pepper, selv skulle ride Mariett, insisterede hun på at det var Lars der skulle ride hende.

 

Samtidig blev den store event Adequan Global Dressage festival etableret over vinterperioden, godt finansielt understøttet, hvilket indebar større pengepræmier en nogensinde tidligere set i USA, og som kunne tiltrække de bedste dressur ryttere.

 

Den nye konstellation mellem Lars og Mariett faldt på et gunstigt tidspunkt, og sammen tog de sig rigtigt godt af pengepræmierne, der bl.a. finansierede deres efterfølgende tur til Europa hvor Lars og Mariott red for Danmark i Nations Cup i Rotterdam, Holland og i Aachen i Tyskland, hvormed de kvalificerede sig til to World Cup finaler og World Games i Normandiet i 2014.

 

Det er blevet til et stort af sejre og topplaceringer i international Grand Prix i USA, men også deltagelse ved EM 2014 i Caen for det danske hold og World Cup-finale i Las Vegas i 2015.

 

Så sent som i marts 2016, hvor Mariett var 18 år, vandt ekvipagen CDI-W Grand Prix Kür med 78,025%. Deres kürrekord opnåede de i 2014 med 79,950%.

 

En ny æra som amerikansk dressur rytter

Lars Petersens første konkurrence hvor han repræsenterer USA, bliver World Cup stævnet i Tryon, i North Carolina til september 2017.

 

Ifølge FEI reglerne vedrørende konkurrencebetingelser i forbindelse med nationalitetsskift, der foreskriver en karantæne periode, så vil det ikke være muligt for Lars Petersen, at konkurrere under det amerikanske flag i hold konkurrencer eller ved nationale amerikanske mesterskaber, før efter den 5. marts 2018. Det udelukker imidlertid ikke, at han kan forberede hestene som mulige prospekter for deltagelse på det amerikanske hold til World Equestrian Games i Tryon til september.

 

Beholder tilknytning til Danmark

lars Petersen vil dog bibeholde tilknytningen til Danmark, ligesom han også stadig og fortsat vil være tilknyttet til Stutteri Blue Hors. Lars Petersen har de sidste to år rejst til Danmark en gang om måneden, hvor han er træner for rytterne på stutteriet, og det bliver han ved med til trods for, at han nu skal konkurrere under amerikansk flag.

 

Så mon ikke venner og familie i Danmark, som hidtil får jævnligt besøg af Lars, også selv om han har skiftet nationalitet.

 

Billede

 

Dressurrytter Lars Petersen tidligere på året, hvor han opnåede sit amerikansske statsborgerskab. Nu skal han så også ride for USA, og skifter Dannebro ud med 'Stars and Stripes'. (Pressefoto)


Tilføjet d. 01-07-2017 kl. 10:08 og sidst rettet den 01-07-2017 kl. 10:09 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
21-02-17 Lars Petersens Succes er død
11-02-17 Mariett pensioneret hvor hun sejrede
26-12-13 Lars Petersen gifter sig
25-10-11 Edward Gal og Lars Petersen skal ride Romanov og Casmir
09-11-10 FEI Awards 2010


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider