Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Nyt maraton koncept?: Menneske mod hest

I Storbritannien afvikles et anderledes motionsløb for hesteekvipager og maratonløbere, der oprindeligt startede som et væddemål på en pub, og nu har udviklet sig til et tilløbsstykke. Ideen kunne i Danmark være inspiration til et anderledes motionsløb, der ville være et frisk indslag og supplement til andere arrangementer, og som kunne tiltrække opmærksomhed til begge sportsgrene

 

Anderledes motionsløb

Lørdag den 10. juni 2017, afvikledes et anderledes motions- og maratonløb, som så mange gange tidligere, under stor offentlig bevågenhed i en lille by i Storbritannien. I og for sig, er der ikke noget usædvanligt i at afholde et motions maraton løb i en lille lokal britisk by, men dette var ikke et hvilket som helst maraton løb. Det var nemlig et løb, der både havde deltagelse af maraton motionsløbere og ekvipager til hest.

 

Tilløbsstykke både for deltagere og publikum

Med deltagelse af mere end 700 motionister og semiprofessionelle maratonløbere og desuden 60 ekvipager til hest, blev det årlige motionsløb 'Man vs Horse marathon' afviklet i det smukke walisiske landskab. Her dyster mennesker mod heste i et fælles maraton løb, over de walisiske bakker på og konkurrerer mod hinanden i en kamp om at demonstrere størst mulig hurtighed, styrke og udholdenhed mod hinanden. Løbet er blevet så populært at det efterhånden også har tiltrukket sig en del udenlandske deltagere til den lille walisiske by.

 

Løbet tiltrækker sig også megen opmærksomhed fra langdistanceryttere også fra udlandet, der sædvanligvis gennemfører løbet inden for et par timer, og der har været flere, der har været med i mange år i træk. Således har fx distancerytter Sue Loveridge deltaget i løbet i 15 år.

 

Konceptets oprindelse

Ideen til konceptet blev født på en britisk bar, hvor grundlæggeren til ideen Gordon Green overhørte en diskussion mellem to mænd i hans pub Meuadd Arms. Diskussionen gik på om en mand ville være lige så hurtig som en hest over længere distancer. Gordon Green besluttede sig for at afteste hypotesen og organiserede den første konkurrence i 1980.

 

Ved den første afvikling af konkurrencen i 1980 vandt hesten overbevisende over mennesket, da rytteren Glyn Jones på hesten Solomon slog den hurtigste løber Dic Evans med 43 minutter. Siden hen har der været afviklet to løb som er blevet vundet af løbere, nemlig i 2004 af løberen How Lobb og i 2007 af den tyske løber Florian Holzinger. Det faktum, at det faktisk er lykkedes løbere at vinde konkurrencen ved flere lejligheder, har tilmed gjort løbet endnu mere attraktivt at deltage i for særligt konkurrencemindede løbere.

 

Hvilke fordele gør en forskel?

Maraton løbet starter ud i det historiske tidligere Victorianske Spa by, hvorefter det går videre op i de walisiske bakker og stier på en 4,683 fods stigning - svarende til knapt 1.500 meter opad - der udfordrer både løbere og heste.

 

Der hvor hestene har en fordel frem for løberne er op ad bakke, mens hestene har større problemer med nedstigningen end rytterne. Der er også flere teorier om og mange strategier for, hvorledes et løb skal vindes over en hest. Fx teoretiseres det, at hvis løbet afvikles på en varm dag, er det en fordel for løberen, som har lettere ved at komme af med overskudsvarmen. Dette teori må så stå sin prøve indtil en hest vinder løbet på en virkelig varm dag, og teorien så må revurderes.

 

Udfaldet afhænger naturligvis også af, hvem der deltager. I året hvor en løber for første gang vandt over en hest, var der blevet udlovet 25.000 britiske pund i præmie til den løber der kunne vinde over den bedste hest. Det havde bl.a. tiltrukket en professionel britisk maraton løber, for hvem det lykkedes at slå den hurtigste hest med bare et enkelt minut.

 

Potentiale på dansk jord

Konceptet integrerer de to sportsgrene maraton løb og distance ridt, og åbner muligheden for at kokurrere på en alternativ både, samtidig med at det bringer de to sportsgrene tættere på hinanden. Samtidig er det let at arrangere.

 

For et land som Danmark, hvor der er rigtig mange udøvere af hestesports aktiviteter, hvor vi har rgtig mange motionsløbere, og oplagte naturområder at afvikle det i, kunne det således være oplagt at kopiere det britiske koncept, som måske kan være medvirkende til at gavne begge sportsgrene positivt.

 

Derfor skal ideen også gives videre, og er der tilfældigvis en kreativ sportsarrangør eller anden kreativ sjæl, der evt. med sponsores hjælp, er interesseret i at kaste sig over denne ide, ja, så er ideen til konceptet hermed givet videre.

 

Billede

 

Maraton konkurrencer med deltagelse af både løbere og redne heste, kunne have en fremtid som sporsligt indslag på dansk grund (Arkivfoto)


Tilføjet d. 13-06-2017 kl. 08:43 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider