Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Internationale godkendelser til Center for Dyreterapi i Hirtshals

Center for Dyreterapi i Hirtshals har i flere år tilbudt uddannelsesforløb for hesteterapeuter og har netop modtaget hele to internationale godkendelser af disse forløb.

 

Godkendelserne kommer fra IEBWA - International Equine Body Worker Association og IICT - International Institute for Complementary Therapies. De to organisationer er verdens førende indenfor bl.a. kropsterapi til heste og godkendelser herfra anses som et stort kvalitetsstempel i branchen.

- Det har været en lang proces, og vi er naturligvis meget glade for at kunne høste international anerkendelse af vores arbejde", siger Bettina Hvidemose, ejer af Center for Dyreterapi.

- Det er primært vores to mest populære uddannelser - hestemassør og fysiurgisk hesteterapeut, som de to meget fine godkendelser dækker.

- Adfærdsændring hos heste handler ofte om smerter. Det kan være, at hesten er faldet på marken eller under ridning, at sadlen ikke passer eller at hesten er blevet afkræftet efter sygdom, siger Bettina Hvidemose, der selv er uddannet fysiurgisk hesteterapeut og dyreadfærdsterapeut

- Indenfor de seneste år har vi oplevet en stadig større efterspørgsel på vores uddannelser, hvilket jo afspejler sig i at hesteejere rundt omkring har fået øjnene op for vores elevers gode arbejde derude. Fysioterapi og massage har været kendt og brugt til mennesker i mange år og er nu også efterhånden populært hos hestefolket. Vi oplever klart en større anerkendelse af vores fag, og ikke mindst et større samarbejde med dyrlægerne rundt omkring i landet."

Bettina Hvidemose understreger dog, at man som hestemassør eller fysiurgisk hesteterapeut hverken stiller diagnoser eller "helbreder":

- Vi har et tæt samarbejde med dyrlæger, og er meget opmærksomme på, hvis hestens problemer ikke ligger indenfor vores område, siger Bettina, der selv har haft hundredevis af heste mellem hænderne.

 

Hun har i mange år arbejdet med heste gennem sit firma Center for Dyreterapi. Ud over hende tæller firmaet Majken Jensen og Susanne Olesen.

 

Med de nye godkendelser er Center for Dyreterapi kommet i fint selskab med flere af verdens førende uddannelsesudbydere inden for branchen, og således har Center for Dyreterapis uddannelser nu et meget anerkendt internationalt kvalitetsstempel. I Norge findes en skole med samme godkendelse, men ellers er vi de eneste i Skandinavien og således også de eneste i Danmark, hvis private uddannelsesforløb omkring hestemassage og hesteterapi, har høstet international godkendelse.

I Danmark findes der ingen statsanerkendte uddannelser inden for faget og således er eksempelvis titlen som hestemassør heller ikke beskyttet.

"Det er meget svært for forbrugeren at gennemskue hvilket niveau deres fagperson er uddannet på, ligesom det kan være svært for potentielle elever at finde ud af, om den uddannelse de kigger på, er god nok til det de gerne vil bruge den til", siger Bettina Hvidemose, som uddyber:

"Vi håber, at vi med disse internationale godkendelser, samt den branchesammenslutning vi i øjeblikket er med til at etablere, kan hjælpe til at skabe mere gennemsigtighed omkring niveauet og fagligheden i branchen, så det bliver lettere for forbrugeren at træffe et hensigtsmæssigt valg, når de vælger hesteterapeut eller uddannelse".

 

Branchen er i rivende udvikling og efterspørgslen på hestemassage- og terapi er stigende. Center for Dyreterapi har tilbudt undervisning i hestemassage og fysiurgisk hesteterapi siden 2011 og oplever dels større og større søgning på uddannelsesforløbene, ligesom de også oplever, at de færdiguddannede terapeuter får mere og mere at lave.

 

Læs mere om uddannelser hos Center for Dyreterapi på dyreuddannelser.dk

 

Fakta:

IEBWA - International Equine Body Worker Association er verdens førende brancheforening indenfor kropsterapi for heste. Oprindeligt er foreningen dannet af folkene bag Eqinology, som var blandt de første i verden til at udbyde uddannelse indenfor hestemassage og fysioterapi. IEBWA er et verdenskendt kvalitetsstempel i branchen og er velkendt og udbredt i England, USA, Afrika og Australien.

 

IICT - International Institute for Complentary Therapies, er en international organisation, som beskæftiger sig med akkreditering, kvalitetssikring og forsikring indenfor komplementære terapiformer til mennesker og dyr. I dette forum er Center for Dyreterapi nu i selskab med bl.a. Masterson Method fra USA og Equestricare fra Australien, som begge er meget populære og respekterede uddannelsesudbydere og IICT - International Institute for Complentary Therapies, er en international organisation, som beskæftiger sig med akkreditering, kvalitetssikring og forsikring indenfor komplementære terapiformer til mennesker og dyr.

 

Pressemeddelelse


Tilføjet d. 10-06-2017 kl. 00:15 af i kategorien Forskning.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider