Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Mindre ændring i 100 års turneringens pointsystem

DRF har oplevet en overvældende interesse for 100 års klubturnering. Den store interesse for turneringen gør, at DRF har været nødt til at justere en smule på pointene i de seks sportsdiscipliner for at sikre en fair pointfordeling, der bibeholder turneringens formål om at præmiere den klub med den bredeste vifte af discipliner/aktiviteter.

 

DRF har oplevet en overvældende interesse for 100 års klubturnering sponsored by Ifor Williams og Hestemagasinet - Everhorse, hvilket DRF naturligvis er meget, meget glade for.

 

I løbet af de første måneder af 2017 har man kun kunne hente point i breddeaktiviteter, men fra slutningen af marts kommer dressur, spring, military samt distance, TREC og voltigering også på banen. Den store interesse for turneringen gør, at DRF har været nødt til at justere en smule på pointene i de seks sportsdiscipliner for at sikre en fair pointfordeling, der bibeholder turneringens formål om at præmiere den klub med den bredeste vifte af discipliner/aktiviteter.

 

Ændring i pointsystem
Pointgivningen ændres ikke for breddeaktiviteterne, men derimod for dressur, spring, military, voltigering, TREC og distance, der for alvor kommer ind i turneringen sidst på måneden. Det betyder, at rytterne kan optjene følgende point til deres klub:

  • Dressur og spring: 5 point
  • Military, voltigering, TREC, distance: 10 point (20 point for hold i voltigering)
  • Bredde (uændret): 10 point (20 point for hold i kvadrille)

Andre bestemmelser er som hidtil.

 

HARK og HHH i front
28 klubber har allerede hentet point i turneringen, og her har Harridslev Rideklub (HARK) og Han Herred Hestesportsklub (HHH) været særdeles aktive i breddeaktiviteterne. De to klubber fører lige nu turneringen med hver 180 point. De er tæt fulgt af Sundeved Rideklub (SDR) med 170 point, mens Tinglev Rideklub (TDR) ligger på en foreløbig tredjeplads med 70 point. Det bliver meget spændende at følge resultaterne, når de mange sportsdiscipliner træder ind på scenen i slutningen af marts. Se den foreløbige stilling her

 

Om 100 års klubturneringen
Dansk Ride Forbunds 100 års klubturnering sponsored by Ifor Williams og Hestemagasinet - Everhorse rides i alle discipliner ved stævner rundt om i Danmark. Ønsket med turneringen er at styrke sammenholdet og fællesskabsfølelsen i landets rideklubber. For klubberne gælder det om at samle så mange point som overhovedet muligt, og jo flere discipliner klubben er repræsenteret i - desto større chance for at vinde turneringen. Hovedsponsor for turneringen er Ifor Williams Trailers og Hestemagasinet - en del af Everhorse gruppen, og hovedgevinsten i turneringen er en flot Ifor Williams hestetrailer til klubben. Andenpladsen vinder et flot jubilæumsspring fra Viffeldt Safety-System. Læs mere om turneringen her

 

Kilde: DRF

 

Billede

 

DRF indfører små ændringer til pointsystemet for 100 års klubturneringen (Arkivfoto: Jp-Photo.dk)

 


Tilføjet d. 15-03-2017 kl. 15:15 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
29-01-21 Der afholdes fortsat ponymålinger
29-01-21 Mentor-weekend i distance aflyst
23-01-21 Agria flyttes til efteråret
23-01-21 Relevante corona-informationer fra Dansk Ride Forbund
27-12-20 Kompensationsmuligheder og hjælpepakker
27-12-20 U25-vinder uden finale
08-12-20 ECCO Cup U25 og Bundgaard Byg Cup aflyst
08-12-20 Corona restriktioner igen
08-12-20 Ændringer i opgradering fra C til B-licens for ponyryttere
04-12-20 Reviderede bestemmelser under DRF


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider