Ved det internationale Grand Prix i Flyinge slog Linnea Ericsson atter engang til med sejr i et stærkt nordisk felt. I sin debut med den danske hoppe Monique - tidligere redet af såvel Malin Baryard som Charlotte Lund og Eric van der Vleuten - imponerede ekvipagen med en komfortabel afstand til de efterfølgende ryttere.
Jennifer Fogh Pedersen kvalificerede sig som den anden dansker til omspringningen, men var så uheldig at lande midt i en forhindring i omspringningen at hun måtte udgå. Hun kunne dog gælde sig over en 5 plads i det 43 ekvipager store felt.
De øvrige danske ryttere, herunder Thomas Velin på Grim St. Clair og Gatsby Vandrin, havde nedslag i hovedspringningen og endte uden for placeringspladserne.
Resultat af Flyinge GrandPrix, 1,50m
- Linnea Ericsson, Monique, DK, 20000 kr [0; 62,00][0; 39,26]
- Johan Lundh, Roxette, SE, 15000 kr, [0; 60,69][0; 40,42]
- Christian Anfinnsen Öien, Gordino 21, NO, 8000 kr [0; 62,00][0; 41,54]
- Lina Sjögren, AJ Produkter Evertino, SE, 4000 kr [0; 62,99][4; 39,35]
- Jennifer F. Pedersen, Ulrich Z 1076, DK, 2000 kr [0; 62,12][Utg.]

