Dyrlægerne Sofie Troest Kjeldsen og Katrine Toft Nielsen, fremlagde i dag deres forskningsprojekt omkring hovedholdningens betydning med efterfølgende debat med dyrlæge Michael Sinding og dressur rytter Carina Nevermann i debatpanelet
Hyperflexion til debat
Hyperfelxion også kendt under betegnelsen rollkür, og de mange debatter om dressurhestenes hovedsætning og hestevelfærd, der har været i de senere år, var udgangspunktet for det forskningsprojekt som dyrlægerne dyrlægerne Sofie Troest Kjeldsen og Katrine Toft Nielsen har udført og som de fremlagde i dag, i foredragssalen for de interesserede besøgende, som var det andet af de ialt tre gratis fordrag, her på Herning Horse Show 2017.
Ideen født i Herning
De to unge dyrlæger fik ideen til deres forskningsprojekt "Hovedholdningens sammenhæng med tøjletryk og de øvre luftveje," da de sidste år besøgte Hingstekåringen i Herning, og det var derfor oplagt, at det også var i Herning de fremlagde resultatet af deres afsluttede forskningsstudie.
Michael Sinding og Carina Nevermann Torup - i debat panelet
Med til at deltage i paneldiskussionen var også dyrlæge, rytter og DV-avler Michael Sinding og dressurrytter Carina Nevermann Torup, som også har været på sidelinjen i forskningsprojektet, og det blev da også dem, der fik sammenbundet teori med praksis, da de fortalte om deres oplevelse med forskningprojektet.
Hovedposition, svælg og tøjletryk
I forskningsprojektet havde dyrlægerne undersøgt 13 veltrænede og veluddannede dressurheste, for hvorledes hestens luftveje påvirkes under arbejde ved forskellige hovedholdninger, samt hvordan tøjletrykket indvirker på hestens luftveje.
Dyrlægerne havde defineret fire forskellige hovedstillinger:
- Fri holdning
- 'Long, deep og low'
- Konkurrence position
- Hyperflexion
Forskerne forklarede, at selvom man taler om disse positioner og der er illustrationer af hovedpositioners betydning helt tilbage til 1842, så foreligger er ingen grafiske definitioner af, hvor grænsen for de enkelte hovedpositioner går. Derfor måtte de selv definere dette via målinger af vinkler på nakkebøjningen og hestens næseryg. Man havde herefter målt tøjletrykket og indvirkningen på hestens svælg under stilstand og i alle tre gangarter for samtlige fire hovedpositioner, og det havde både ført til forventede konklusioner, men også til overraskende resultater.
Overraskende resultat
Det, der overraskede dyrlægeduoen mest var, at der ikke var forskel på tøjletrykke under stævneholdning og hyperflexion, mens det var mere forventeligt at tøjletrykket og påvirkningen af hesten var mindre ved den frie holdning og ved hovedpositionen 'long, deep og low'. Men som dyrlægerne også kommenterede efterfølgende, så viser deres forskning kun et øjebliksbillede, og det er derfor ikke observeres over længere tids ridning.
Panel debatten
Under den efterfølgende paneldiskussion, kom det da også frem, at man skal passe på med at være for kategorisk når man vurderer hestens hovedholdning. Som Michael Sinding kommenterede, så er der ofte unge heste der vælger at putte sig lidt, fordi det er lettest for dem, og det behøver ikke at være under en tvungen tøjle. Det kan til gengæld være sværere at f¨å hesten til at søge mere fremad til kontakt på tøjlen.
Tilhørene spurgte tillige ind til, om der var planlagt et studie med mere almindelige heste og ryttere, hvor betingelsrne måske ikke var de samme, men da det er et spørgsmål om tid og økonomi, ligger de ikke lige for, for de unge forskere, selvom de var enige i, at det ville være yderst interessant at følge op med.
Så var der debat om hovedposition og tøjletræk på baggrund af et nyligt forskningsprojekt (Foto: Jp-photo.dk)