Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Præsentation af auktionsholdet.

27 talentfulde heste skal under hammeren til Dansk Varmblods Forårsauktion idag. Auktionen løber af staben kl 15.45 idag i hal M, og er traditionen tro et tilløbsstykke for avlere, ryttere og interesserede publikummer.

 

Ud af de 27 heste er blot 7 springbetonede, så auktionen får formegentlig størst køberinteresse fra dressurverdenen.

De syv springbetonede heste er følgende:

 

CC Contador, der er en treårs hingst efter Contendro I, MF: Diamant De Semilly, MMF; Quidam De Revel, er avlet af Carsten Carstensen, og betegnes som en unghingst af international klasse. Han beskrives som en hingst der er dejlig at arbejde med, og som besidder ubegrænset springkapacitet i kraft af sin teknik, forsigtighed og hurtighed. Også hoppestammen er succesfuld i dansk avl og moren Diana er sølvmedaljehoppe og mor til de kårede hingste Hattrick og Casanova og S-springhesten Handybeat.

 

Elmegårdens Dakota; der ligeledes er en treårs hingst. Han er at betegne som en sportsmodel med hele 46,8 % forædlerblod. Han springer kraftfuldt og modigt med godt overblik.
Han er efter Bøgegårdens Dicapo der er efter Diamant De Semilly, og var fløjhingst i Vechta. Mormoren Marsanne har leveret flere gode afkom bl.a. en hingst udtaget til Herning og en hoppe der er B-hest i springning, samt Dakotas mor der var vinder af stationsafprøvningen.

 

Syvhøjegårds J.J. Flash; er en tre års hingst efter Favorit Ask med Carano til Morfar. Han springer med stor lyst og kapacitet og vandt som to-års løsspringningschampionatet på Stutteri Ask. Afstamningen byder på gedigent konkurrenceblod gennem en gennemavlet hoppestamme og kombinationen af to betydelige hingste i dansk springhesteavl, Favorit Ask og Carano. Hoppestammen har leveret et utal af højtkårede hopper og succesfulde konkurrenceheste i både dressur og springning. Mormoren Brandibah er kåret med sølvmedalje og er tilkendt guldmedalje for sit afkom, blandt andet guldmedaljehoppen Mosegårdens Dolibra, hingsten Mosegårdens Delight samt Mosegårdens Caramba.

 

Kannando; 3-års hingst efter Kannan med Camargue som Morfar. EN unghingst der er avlet til international topsport og springer med stor formåen og overskud. Hans afstamning taler for sig selv med både Kannan, Carmargue, Corrado I og Lagano i rækken. Kannandos mor Cambodia er sølvmedaljehoppe og vandt i 2013 unghestechampionatet i Herning med flere 9-taller og karakteren 9,5 for kapacitet.

Quasim; Ligeledes en 3-års hingst er en moderne atletisk unghingst der i sin afstamning kombinerer de gamle kæmper Quidam De Revel, Calido I, Lavallo ig Lagano i tredje led. Hoppestammen har leveret mange succesfulde konkurrenceheste i både dressur og springning.
Quasim er efter Quiet Please og Morfar Ladoga.

Wilano F. Damgaard; 3-års hingst der former sig flot over forhindringerne. Han er efter Warrant med Cassini II til Morfar. På morsiden findes holstenerhingstene Cassini II og Casir Ask. Oldemoren, fuldblodshoppen It's Showtime xx, har etableret en finhoppefamilie, der har givet flere højtkårede hopper og succesfulde springheste. Moren, Qvistdorf Cassinia, er også elitehoppe og bl.a. mor til sølvmedaljehoppen Chasse der har gået UVM og er S-hest i springning.

Birknæs Claudia; En 5-års hoppe med godt talent. Ved egnethedstesten fik hun 9 for kapacitet og 8,5 for galop og ridelighed.
En lydhør og samarbejdsvillig hoppe med en lovende fremtid. Hun er efter Cabachon med Saskibard II til Morfar. Mormoren Rheia er elitehoppe og ligger bag en yders succesfuld hoppestamme i dansk avl lige nu.

De tyve dressurbetonede heste er som følger;


Dortheasmindes Rockey; 3-års hingst efter Blue-Hors Rockefeller med Sam-Sam til Morfar. Hingsten er en gedigen dressurmodel med gode bevægelser og god udstråling. Faren Blue-Hors Rockefeller har i sin første årgang bl.a. givet championatsvinderen Rockson mens Sam-Sam og Michellino på morsiden har give mange særdeles talentfulde dressurheste.
Hans mor er også mor til broncemedaljehoppen Dortheasmindes Rushann.

 

Shakespeare Fly; En yderst tiltalende hingst på 3 år, der udmærker sig med tre gode gangarter hvoraf galoppen bør fremhæves som værende af særlig høj kvalitet med stor balance og bæring.
Shakespeare Fly er første årgang efter den lovende hingst Bøgegårdens Santiago, der sidste år stod som far til årets dressurbetonede hingsteføl i DV og efter sin succesfulde deltagelse ved Scandinavian Open i Falsterbo sluttede blandt de allerbedste i det svenske dressurchampionat.
Shakespeare Fly er efter Bøgegårdens Santiago med Morfar Blue Hors Romanov.

 

Kastaniegårdens Safran; 3-års hingst der repræsenterer den klassiske dressurmodel, og ovenikøbet med meget stærk udstråling. Bevægelserne er velafbalanceret og energisk med bemærkelsesværdig teknik samt særdeles god bagbensaktion og bæring. Han var selv finaleføl i region 4 og ligeledes fra første generation efter Bøgegårdens Santiago. På morsiden findes elitehingsten Blue Hors Romancier samt angloarabaren Primus AA. Moren er elitehoppe og mor til A-hesten Kastaniegårdens Lazanta.


Salieri; 3-års unghingst er betegnet som en udtryksfuld og tiltalende unghingst der allerede var i rampelyset som føl, hvor han var udtaget til eliteskuet og var blandt topføllene på elitefølauktionen. Han er efter Sir Donnerhall II, med Morfar Don Crusador. Mormoderen Wega er også mor til S-dressurhesten Diabolo Nymphenburg.

Katholt's Hamilton; 3-års unghingst efter Blue Hors Zack med De Noir til Morfar. En storrammet og moderne unghingst med god kapacitet til en fremtidig topfressurhest. Mormoren Katholt's Fraceur efter Michellino er også mor til dressurhesten Katholt's Bossco der var udtaget til hingstekåring, blev solgt på forårsauktionen og konkurrede ved UVM i Verden inden sin videre uddannelse til S-dressur.


Valløs Zeus; 3-års hingst efter Blue Hors Zack med Blue Hors Future Cup til Morfar. Zeus er en storrammet, moderne dressurhest der former sig flot under rytter og udviser stor ridbarhed. Blue Hors Zack taler for sig selv og er far til adskille succesfulde heste, ligesom han selv går international Grand Prix.
Zeus' Morfar havde stor succes som international juniorhest, og Zeus er ud af en solid hoppestamme der har produceret adskillige avlsgodkendte hingste, medaljehopper og dressurheste.


Silhuet; Silhuet er en 5-års hoppe efter Blue Hors Don Olymbrio med Gribaldi til Morfar. Silhuet er broncemedaljehoppe og en meget lovende ung dressurhest med tre gode gangarter og bedst af alt stor ridelighed og arbejdsvilje.
Ved egnethedstesten fik hun 9 for ridelighed og 8,5 for både trav, galop og kapacitet. Hun er efter det endnu unge Grand Prix talent Blue Hors Don Olymbrio med den internationale Grand Prix-hest Gribaldi som morfar. Afstamningen kvalificerer hende til et godt avlsemne når sportskarrieren afsluttes.


Søbakkehus Sir Danois; 3-års unghingst efter Sir Donnerhall I med Midt-West Ibi-Light til Morfar. En maskulin unghingst, der udstråler gå-på-mod, præstationslyst og talent. Han er søn af Sir Donnerhall I der har produceret et utal af dressurheste og guldmedaljehoppen Lindelygaards Mai-Tai der selv har haft succes ved championaterne. Moren er helsøster til A-hesten i dressur South-West Lightning.
Sir Danois' halvsøster går i dag Grand Prix dressur.

Bartimæus Følhøj; En 4-årig vallak efter Bon Bravour med Blue Hors Zack til Morfar. En flot dressurmodel, der beskrives som en eyecatcher. Bartimæus Følhøj var et bemærkelsesværdigt føl på elitefølsauktionen, og har nu udviklet sig til en velfungerende og let ridelig dressurhest med tre gode gangarter. Faren har en god afstamning med fire Grand Prix-hingste på nærmeste hold, Painted Black, Gribraldi, Chronos og Ferro.
Hoppestammen går tilbage til Laila Roschmanns Asturia, en stamme der har leveret mange succesfulde dressurheste.

Cliff; 4-års vallak efter Charmeur med Quaterback til Morfar. Velgående dressurmodel, der beskrives som en dejlig, følsom og meget arbejdsvillig hest der er et godt kort til fremtidens dressurchampionater. Hans mor, mormor og oldemor er alle medaljehopper, og hoppestammen er mest kendt for guldmedaljehoppen Diana og hendes søn, elitehingsten Diamond.

Valløs Defender; 4-års vallak efter Desperado med Blue Hors Future Cup til Morfar.
Et oplagt emne til 4-års championatet, med stor ridelighed og arbejdsvilje. Faren Desperado er godt på vej i S-dressur og er selv far til en af Europas mest efterspurgte unghingste Ibiza. Farfaren Vivaldi har overtaget pladsen som Hollands mest populære dressurhesteproducent. Defender er trukket på en god hoppestamme der har produceret adskillige avlsgodkendte hingste, medaljehopper og dressurheste.


Hesselhøjs Dúné; 4-års vallak efter Uno Don Diego med Milan til Morfar. Dúné er embryoføl ligesom Hesselhøj DJ og Duffy. Dúné er en udtryksfuld vallak med potentiale på den lange bane, ligesom han vil kunne gøre sig ved championaterne. Uno Don Diego og moren Søbakkehus Kamilja går begge S-dressur i udlandet, ligesom Morfaderen Milan har gået international Grand Prix. Moren er yderligere mor til guldmedaljehingsten Hesslehøjs Donkey Boy der har Uno Don Diego sønnen Era Dancing Hit til far og dermed er nært beslægtet med Hesselhøj Dúné.

Hesselhøj DJ; DJ er en af tre 4-årige helsøskende, der er lavet på embryo transfer og alle udbydes på auktionen. Han er ung hest i stor udvikling og er et lovende emne til den rytter, der kan og vil uddanne sin fremtidige dressurhest. Begge forældre, UNO Don Diego og Søbakkehus Kamilja, går S-dressur i udlandet, lige som morfaderen, guldmedaljehingsten Milan, har gået international Grand Prix. Moren er elitehoppe og ligeledes mor til guldmedaljehingsten Hesselhøj Donkey Boy, der er efter UNO Don Diego-sønnen ERA Dancing Hit og altså meget nært beslægtet med Hesselhøj DJ.

Duffy; 4-års hoppe, der ligeledes er efter Uno Don Diego og hoppen Søbakkehus Kamilja. En sjældent udbudt vare idet hun er en af tre 4-års i kataloget der har samme mor og far. Vel at mærke i samme årgang, og dermed en af tre embryoheste efter denne kombination. Duffy er en udtryksfuld, særdeles velgående og velfungerende, ung dressurhest med en lys fremtid og et massivt bagkatalog. Duffy gik sadelkåring til over 800 point sidste år og fik tildelt bronze ved eliteskuet. Desuden har hun allerede produceret 4 embryo føl i alt.

Atterupgaards Mildura; 4-års hoppe efter Blue Hors Zack med Lord Sinclair som Morfar. En avlsmæssigt stærk hoppe, der samtidig har kapacitet til at blive tophest på dressurbanerne. Mildura var i 2015 årets dressurbetonede 2-års hoppe i Dansk Varmblod og var i 2016 fløjhoppe ved sadelkåringen, ligesom hun ved veliteskuet blev tildelt opdrættermedalje i sølv. Hun er godt i gang med sin dressuruddannelse og et emne til årets championater og egnethedstest. Tre gode ganarter pryder denne unge hoppe.

Kirstinelunds Unique; 5-års hoppe efter Blue Hors Don Schufro med Morfar Jazz.
Blue Hors Don Schufro-døtre er i høj international kurs, og det bliver kun bedre og mere interessant, når morfaren hedder Jazz og hoppestammen er den kendte Pari-stamme. Kirstinelunds Unique er en ridelig, arbejdsvillig og veluddannet hoppe med tre gangarter, der gør hende til et spændende emne til fremtiden. Faren Don Schufro er netop nu aktuel med verdens førende dressurhest, Weihegold, og er far til endnu en OL-hoppe, nemlig Dorina, og den tidligere verdensmester for 6-års heste, UNO Donna Unique. En hingst, hvis døtre har vist deres værd igennem snart to årtier. Morfaren Jazz har igennem det seneste årti været blandt verdens mest succesfulde producenter af Grand Prix-dressurheste, og Pari-hoppestammen er kendt som en af de mest succesfulde i dansk avl. Denne stamme har med D-blodet tidligere givet internationale Grand Prix-heste som Digby e. Donnerhall og Paragon e. Blue Hors Don Schufro.

Overgaard's Zappa; 6-års hoppe efter Blue Hors Zack og Londonderry som Morfar.

En tiltalende ung dressurhoppe der former sig flot under sin rytter og bevæger sig med stor elegance gennem taktfaste og smidige bevægelser. Hun er tilkendt opdrættermedalje i bronze og er helsøster til en bronzemedaljehoppe og to kårede hingste, heriblandt præmiehingsten Overgaard´s Zacksu, der er godt på vej i sin dressuruddannelse. Netop i kombination med hingsten Blue Hors Zack har denne hoppestamme leveret fire kårede sønner. Hoppestammen, der har givet flere kårede hingste og mange højtkårede hopper, ligger også bag tre OL-dressurheste, mens den nære hoppefamilie har givet den dobbelte verdensmester i dressur Fiontini og hendes helsøster Fiontina, der har vundet sølv ved UVM. Der er her tale om en hoppe med stort potentiale i sport såvel som avl.


M. Obarma; 7-års hoppe efter Sunny-Boy med Windsor til Morfar. M. Obarma er en lovende 7-årig dressurhoppe med tre gangarter langt over gennemsnittet og en meget stor arbejdsvilje og forståelse for arbejdet. Hun er særdeles veluddannet og har hvert år forbedret sig op igennem championaterne. Sidste år var hun finalist i 6-års championatet i Odense, hvor hun opnåede 86,2% redet af Nanna S. Merrald.

Sezuett; 4-års hoppe efter den verdensberømte Sezuan og med Solos Landtinus til Morfar.
Sezuett er en lovende unghest der har kapacitet til de høje klasser, og ligeledes en afstamning der gør hende værdifuld som avlshoppe senere. Sezuan er tredobbelt verdensmester og Sezuetts mor er kåret med sølvmedalje og er også mor til B-hesten i dressur, Sarup's Mr. Swing King. Mormoren Lucky Toya er broncemedaljehoppe ligesom hun er A-hest i springning.

Sir Connery Sakstrup; 8-års vallak efter Sir Donnerhall med Kadroneur som morfar. Sir Connery Sakstrup er allerede er B-hest i dressur i 2016. Han besidder tre gode gangarter hvor især traven skal fremhæves, og han er uddannet til MB. Han er startklar til MA, og her er mulighed for at få en hest med en god grunduddannelse med potentiale til mere.

 

Et gennemført spændende felt af heste der både sportsligt og avlsmæssigt kan give en spændende auktion her i Herning kl. 15.45.

 

 

Kilde: www.varmblodauktion.dk

 


Tilføjet d. 11-03-2017 kl. 11:54 af i kategorien Arrangementer.





Seneste relaterede nyheder
14-03-17 Duel mellem Helgstrand og Blue Hors
12-03-17 Linnea Ericsson-Carey vinder akkumulatorspringningen
12-03-17 Christian Jansen og Robin Grauff-Jacobsen vindere i lille tur og Youngster Cup
12-03-17 Simone Hansen Scherff vinder af CSI* Grand Prix!
12-03-17 Frontier Ask ny fløjhingst!
12-03-17 Søndagens program i Herning
12-03-17 Så tæt på - og alligevel så langt fra - dansk sejr i GP
12-03-17 Lørdagens CSI3* og CSIYH* med dansk sejr
11-03-17 Winya Wanya-vitz gladeste hest
11-03-17 Årets forårsauktion i Herning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider