Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Årets indkøbsmesse nummer 1 er startet.

Herning Horse Show er godt igang, og det kan mærkes at weekenden så småt er skudt igang. Mange har startet weekenden med en god omgang shopping efterfulgt af det tre timer lange gallashow i Jyske Bank boxen.

 

Om tilbuddene er gode, eller om hestefolk generelt er shoppelystne, er svært at vurdere, men købt ind bliver der i hvert fald. Da messen sluttede idag blev der slæbt til bilerne i både pose og sæk af både foder, udstyr og plejemidler. Heldigvis har udstillerne pakket masser af gode tilbud så der er masser til dem der kommer i morgen og søndag.

Både spring og dressur klasser afvikles kontinuerligt i flere haller samtidig, og det er umuligt at nå at se det hele. Derfor er der hele showet igennem hektisk aktivitet mellem hallerne. Sidste år blev Jyske Bank Boxen taget i brug under Hingstekåringen og kombinerede det klassiske avlsarrangement med internationalt stævne i dressur og springning. Dette var så populært at succesen gentages i år. Om besøgstallet når de godt 60.000 fra sidste år vides naturligvis endnu ikke, men mon dog ikke.

 

Melder sulten sig undervejs er der gode muligheder for at få et varieret udbud af mad i de forskellige boder og restauranter, og keder det manden at blive slæbt rundt og se på udstyr, så kan han savle over maskiner, staldinventar og trailere imens.

Har man børnene med er der enkelte legeområder, men det bedste er nok at lade ikke hesteinteresserede børn blive hjemme. Hallerne bliver nemlig hurtigt fyldt godt op, og det kan være svært at se meget andet end ben og kasser med udstyr.

 

Har man derimod hesteinteresserede børn er Herning Horse Show lige stedet. Her er både spring og dressurheste og masser af sjove showindslag til de to store gallashow.

 

Vel mødt til den 39. omgang af Dansk Varmblods Hingstekåring.

 


Tilføjet d. 10-03-2017 kl. 22:04 af i kategorien Arrangementer.





Seneste relaterede nyheder
07-03-23 Nu starter Hest og Rytter 2023 i Herning
08-03-22 Klar til festlige hestedage i Herning
14-03-17 Duel mellem Helgstrand og Blue Hors
12-03-17 Linnea Ericsson-Carey vinder akkumulatorspringningen
12-03-17 Christian Jansen og Robin Grauff-Jacobsen vindere i lille tur og Youngster Cup
12-03-17 Simone Hansen Scherff vinder af CSI* Grand Prix!
12-03-17 Frontier Ask ny fløjhingst!
12-03-17 Søndagens program i Herning
12-03-17 Så tæt på - og alligevel så langt fra - dansk sejr i GP
12-03-17 Lørdagens CSI3* og CSIYH* med dansk sejr


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider