Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

DRF Live – bliver rigtig godt!

Det gamle DRF Live har i årevis været platform for resultatvisning ved DRF stævner, men er nået penaionsalderen. Der er lanceret et nyt DRF Live, der arbejder sammen med DRF Event og DRF Go og indeholder nye muligheder. Der har været udfordringer og DRF arbejder løbende på at forbedre systemet, og er åbne for feedback fra brugerne. Læs mere herom i det følgende

 

Det gamle DRF Live har gennem mange år været platform for resultatvisning ved DRF stævner, og systemet har tjent ridesporten godt. Der kommer dog et tidspunkt for alle IT-systemer må se sig overhalet af udviklingen, og Stævnesystemet og det gamle Live har nået pensionsalderen. Derfor har DRF lanceret et nyt DRF Live, der arbejder sammen med DRF Event og DRF Go! og som rummer flere funktioner, der skal gøre stævneplanlægningen betydeligt nemmere for rytterne.

 

DRF, angiver, at de er bevidste om, at der er været udfordringer med det nye Live her i starten, men det er sådan med komplekse IT-systemer, at nogle fejl og mangler først dukker op, når man kommer i gang - det er umuligt, at tage højde for alt i testfasen. DRF er dog i fuld gang med at forbedre systemet, og i denne uge får så opdateret funktioner vedrørende:

  • Summering af antal starter
  • Åbning af baneskitser i nyt vindue
  • Opdatering og oprydning i avlsinfo
  • Ændring af farver i linjerne på visningerne
  • Farver på roset-ikoner
  • I næste uge (uge 10) forventer vi at kunne udrulle opdateringer vedrørende:
  • Dommernes placering
  • Klubber uden link
  • Optimering af kolonnevisning i kür-klasser
  • Optimering af kolonnevisning i springmetoder

DRF er overbevist om, at det nye Live bliver en rigtig god stævnepartner for alle, og er i løbende dialog med brugere og stævnearrangører om udviklingsønsker, fordele og ulemper. Superbrugere står også klar til at hjælpe klubber og stævnearrangører, hvis der er udfordringer, og det er væsentligt at huske, at det også er muligt at stille spørgsmål og udveksle erfaringer på DRF's Facebook-side for stævnearrangører.

 

Hvis du sidder inde med gode ideer og konstruktiv feedback, så hører DRF meget gerne fra dig på go@rideforbund.dk.

 

DRF Event godt fra start
Implementeringen af DRF Event er overordnet gået rigtig godt, og DRF får overvejende positiv feedback fra brugerne, der finder systemet brugervenligt og nemt at gå til. Der er dog, som nævnt ovenfor, altid startudfordringer med implementeringen af store komplekse systemer, men overordnet er DRF Event blevet taget rigtig godt imod.

 

Når klubber tager Event i brug, går DRF i dialog med dem inden stævnet, så de kan hjælpe brugerne godt i gang. Opstår der fejl eller andre problemer undervejs, oplyser DRF, at de er klar til at hjælpe, og efter stævnet er de igen i dialog om feedback, for at arbejde videre med at optimere systemet.

 

Kom godt i gang med DRF Event
Det første, brugerne skal gøre, er at I skal sikre jer, at jeres system lever op til de krav, der skal til for at understøtte DRF Event. Systemkravene findes her.

 

Herefter er I klar til at hente og installere DRF Event, og det gør I via dette link.

 

Nogle brugere kan opleve problemer ved antivirus/firewall software eller versioner af databaser, eller udfordringer fordi private computere kan være fyldt med diverse programmer, der kan være svære at tage højde for. Skulle I få problemer, eller har I spørgsmål, kan I skrive til DRF på event@rideforbund.dk, og så lover de at hjælper jer godt i gang.

 

I kan også finde DRF på Facebook-siden (her) for stævnearrangører, hvor de vil opdaterer jer på, hvor I kan dele erfaringer og søge hjælp.

 

Kilde: DRF

 

Billede

 


Tilføjet d. 01-03-2017 kl. 14:28 af i kategorien Nyheder generelt.
Tags: DRF live.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider