Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Kyra Kirklunds Max er aflivet

Kyra Kirklunds 22-årige pensionerede Grand Prix hest Max blev aflivet fredag, efter at det blev konstateret at han led af knoglekræft. Max var den sidste hest Kyra Kirklund har konkurreret internationalt

 

Aflivet

Kyra Kyrklund's Max (e. Master / Alpen Fürst) blev aflivet i går fredag efter en undersøgelse mandag havde vist at den 22-årige pensionerede konkurrencehest havde knoglekræft i underkæben. Derfor tog Kyra den uundgåelige, men svære beslutning at lade ham få fred.

 

Kyras sidste internationale konkurrencehest

Max er den seneste hest som Kyra Kirklund har konkurreret internationalt.

Kyra og Max har sammen deltaget i 35 internationale konkurrencer, hvoraf de opnåede placeringer i 33 af dem. To World Cup finaler, tre europamesterskaber, et VM og et OL er det blevet til i deres tid sammen. Max blev pensioneret fra international konkurrence allerede i september 2009, som 14-årig. Siden har Max tilbragt sit otium på Kyrklund's Snow Hill Farm i England.

 

Aggresiv knoglekræft

Kyra havde ikke i første omgang efter dommen i mandags, været indstillet på at aflive ham, de han spiste og fungerede fint - også under ridningen. Desværre var kræften særdeles aggressiv, og allerede torsdag var han ikke i stand til at indtage sit grovfoder, og måtte på smertestillende i løbet af natten, for at spise normalt. Så var beslutningen taget.

 

Smuk afgang

Kyra fortæller til Eurodressage, at de næste morgen, hvor solen skinnede, to ham til et græsområde, som han elskede, og her sov han stille ind.

 

Max har haft en stor betydning for Kyra Kirklund og fyldte meget i hendes tilværelse i de senere år,

og det er planen at hans aske også skal begraves i bluebellwoods bag Kyras hus.

 

Kilde Eurodressage

 

Billede

 

Kyra kirklund på Max, mens de stadig konkurrerede internationalt ( Foto: JP Foto)


Tilføjet d. 25-02-2017 kl. 15:30 af i kategorien Nyheder generelt.
Tags: Kyra Kirklund og Max.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider