Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Dressur- og springstævner i DRFs 100 års klubturnering

De første dressur- og springstævner, hvor der kan hentes point i vores 100 års klubturnering sponsored by Ifor Williams og Hestemagasinet- Everhorse, er nu kommet i kalenderen på jubilæumssiden. Kalenderen opdateres løbende, og der bliver lagt flere dressur- og springstævner ind i løbet af de næste måneder.

 

Harridslev Rideklub i spidsen
DRF er allerede i fuld gang med 100 års klubturneringen, og i den kommende weekend fortsætter jagten på point, når der afvikles breddeklasser hos både Heslegård Sportsrideklub (HGS) og Hesselrød Rideklub (HES) på Sjælland. Du kan følge med i det samlede resultat i turneringen ved at klikke HER, og inden weekendens klasser er det Harridslev Rideklub, der med 80 point har trukket i førertrøjen.

 

I kalenderen HER kan du se ved hvilke stævner, du kan hente point til din klub. I kalenderen er der allerede datoer for bredde-stævner, military, distance, TREC Sport, voltigering, og nu er de første dressur- og springstævner altså også plads.

 

Om 100 års klubturneringen
Turneringen løber fra januar til 15. september 2017. Ved breddeaktiviteter gælder det dog, at der kun rides om point i breddekvalifikationerne til landsfinalerne frem til 10. maj 2017. I spring og dressur er der to pointgivende stævner i hvert distrikt. I distance er der 10 ridt, hvor der kan hentes point. For Bredde, TREC Sport, Voltigering og Military er alle stævner i perioden pointgivende. Der vil til hver stævne blive udbudt 2-4 pointgivende klasser, så vidt muligt i forskellige sværhedsgrader (max. sværhedsgrad 2) og for både pony og hest.

 

Fantastiske præmier på højkant
Den klub, der samler flest point i løbet af turneringen, vinder en Ifor Williams hestetrailer, mens andenpladsen bliver belønnet med et flot jubilæumsspring fra Viffeldt Safety-System. Desuden modtager alle ryttere, der får point i turneringen, en flot 100-års roset!

 

Hvordan er du med?
Det er nemt at være med og samle point til netop din klub. Alt du skal gøre er at tilmelde dig en klasse, som er en del af 100-års turneringen i en eller flere af de discipliner, du har interesse i. Får du point i klassen, får du en flot jubilæumsroset, og de optjente point bliver automatisk sendt ind til rideforbundet, som løbende opdaterer status for turneringen på 100-års siden.

 

Jubilæumssiden kan besøges HER.

Kilde: Dansk Ride Forbund


Tilføjet d. 24-02-2017 kl. 12:07 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider