Et eller andet sted i verden, er den olympiske mester i 2028 ude og lege på markerne. Den står med lidt udadvente ben, med høj bagpart og lav manke her midt i voksealderen, mens manen og halen er halvt tygget af, efter en af føl-vennerne har nydt at tygge lidt i det.
Et sted i verdenen, er der en unghest, som alle siger er for lille til at blive god. Om 3 år vil den springe alt, men lige nu er den tyk og kort, og ingen har rettet sin opmærksomhed mod hesten.
Et sted i verdenen er der en 7-års, som ikke kan dreje til højre og en 10-års, der ikke kan mere end at springe to spring i træk, før den ikke kan klare mere mentalt og en 14-års, som endnu ikke har nået sit højdepunkt, og de vil alle sammen være til start ved de Olympiske Lege i 2020.
Et andet sted i verdenen, er der en rytter der tænker at droppe det hele. Måske er regningerne for store og på vej ud af kontrol, eller rytteren er ved at knække i forsøget på at skaffe nok til at kunne udvikle sin ridning, fordi hun er nødt til at bruge alt sin tid på at ride og undervise i forsøget på at få enderne til at mødes. Noget er nødt til at blive ændret, og rytteren tænker på, om det er det hele værd. Rytteren tænker, at måske er det tid til at give op og bare være en lokal træner, og lægge alle drømmene om internationale stævner på hylden. Rytteren vil alligevel ende med at lægge tvivlen til side, og komme tilbage bedre end før og være med på landsholdet i løbet af de næste 15 år.
Et sted i verdenen er der en fremtidig stjernerytter, en af de næste helt fantastiske ryttere - der lige nu kun er 9 år gammel og ikke kan sige, om hun rider rigtig diagonal, om så hendes liv afhang af det.
Et sted i verdenen er der en fremtidig stjernerytter, som af sin træner kun får fortalt, at hun aldrig vil klare det, fordi hun er for tyk, for lille og for sent i gang.
Der er heste, der vil koste mange hundrede tusinde kroner og aldrig bliver til noget. Der er heste, som folk tror på er den næste olympiske stjerne, men som vi aldrig ser mere til - og der vil være heste, som ingen endnu har opdaget, indtil den pludselig vinder det hele.
Der er ryttere, som vil vinde junior- og youngrider stævner, for derefter helt at kvitte ridningen. Ryttere der spås den helt store fremtid, hvorefter de kommer til at sidde fast i deres komfortzone og aldrig får vist deres fulde kvaliteter - og der vil være ryttere, som vil komme til deres første olympiske lege som 50-årig, 55-årig eller måske endnu ældre end det.
Og ja, der vil være heste, som viser sig fantastiske fra dag 1, og der vil være ryttere der går fra den ene fantastiske sejr til den næste. Men historien har vist sig, at det alligevel ikke er så ofte det sker. Historien har utallige eksempler på, at det alligevel er mere sandsynligt, at mindre dyre heste klarer sig bedre end sin ekstremt dyre staldkammerat og ryttere, der nærmest ud af det blå kommer til at klare sig helt fantastisk.
Arkivfoto. jp-photo
Kilde: chronofhorse.com/blogger Lauren Sprieser