En stor profil i dansk ridesport runder 80 år
En af dansk ridesports store profiler og derfor æresmedlem i Dansk Ride Forbund tidligere tobaksmester Kaj Schibler fylder 6. december 2005 80 år.
Ryttere og arrangører af ridesportsbegivenheder er Kaj meget taknemlig for den kæmpe indsats han sammen med sin hustru Birthe har ydet for sporten gennem et langt liv og som fortsat ydes.
Hans bistand ved bygning af military terrænbaner er legendarisk. Han har i det forløbne år som 79 årig!! stået for opbygningen af baner til det internationale military stævne i Ålborg og til landsstævnet på Skårup Overgaard ved Skanderborg.
Da Vilhelmsborg i 1999 sammen med Dansk Handicap Forbund skulle afvikle verdensmesterskaberne i handicapridning var det Kaj Schibler der trak det enormt store læs med at udvælge de ca. 200 heste, som skulle anvendes til konkurrencerne. Efter sigende afprøvede han hver eneste hest plus det store antal, som ikke bestod prøven. Valget af de rigtige heste var væsentlig for at stævnet blev en stor succes.
Fødselsdagen fejres på dagen med åbent hus på adressen: Skanderborgvej 28, 8751 Gedved.
[Kilde: Niels Hobolt Jensen]
Tilføjet d. 11-11-2005 kl. 01:38 af C Henrik Biering i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Henrik (HN)

