Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Fra professionel rytter til helt at stoppe med at ride for at få en uddannelse

De fleste ryttere kender følgende udsagn; det er hårdt at arbejde som professionel rytter, ønsker man alligevel at blive professionel, så går mange og siger det er godt at have en uddannelse at falde tilbage på. At ride på højt niveau og få en uddannelse er svært, og hvis man faktisk lever af at ride, er det praktisk taget umuligt også at have tid til at tage en uddannelse.

Ceciile Tofte var en af Danmarks bedste unge springryttere. Hun havde redet alt, hvad der kunne rides i hendes aldersgrupper og vundet rigtigt meget. Som senior lykkedes det hende at komme med til to runder af FEI Nations Cup i superligaen i 2011, efter Danmark før første gang nogensinde i 2010 fik kvalificeret sig til den bedste liga. Cecilie var med i Hickstead og Dublin. Til Noelle Floyd Style har Cecilie Tofte givet et interview, om hvordan hun startede med at blive professionel til at hun i sidste ende - efter at have været med blandt Danmarks bedste ryttere - valgte at stoppe med at ride og få sig sin uddannelse.

Her bringes et uddrag af interviewet.

Hvad gjorde, at du endte med at ride professionelt?
Cecilie Tofte: Jeg startede min ridekarriere, da jeg lige var blevet 16 år. Jeg startede i gymnasiet, men havde allerede mistet to afleveringer efter tre måneder på grund af en travl stævneplan. Så spurgte mine forældre mig, om jeg kunne tænke mig et år væk fra skolen. Og ja, et år blev til otte. (...)

Hvordan kom du til at arbejde med Neil Jones og Gilbert de Roock?
Under min tid som youngrider, trænede jeg hos Emile Hendrix i Holland og købte nogle heste fra Neil. Min familie kom igennem en hård tid under finanskrisen, hvilket for os betød at sælge hestene og alt der fulgte med. Neil hjalp os igennem den tid og til sidst spurgte han om jeg ville ride for ham. (...)

Efter at have været 4 år hos Neil, var det tid for nye omgivelser. Jeg var til stævne på Sunshine Tour i sydspanien, hvor Gilbert kontaktede mig. (...) Jeg fik nogle rigtig rigtig gode heste at ride på, og fik muligheden for at øge i mit netværk. Personligt kom Gilbert og jeg rigtigt godt ud af det med hinanden, men vi havde forskellige måder at gå til ridningen på. Dette var formentlig hovedårsagen til, at vi skiltes i april 2013.

Derfor rejste jeg tilbage til Danmark i maj 2013, for at se hvordan mit næste kapitel skulle se ud. Jeg tænkte på om jeg skulle give skolen endnu en chance, eller om jeg skulle kigge efter en nyt job som rytter. (...)

Hvad nød du mest ved dit arbejde?
At lave en hest. Jeg elskede at få en problematisk eller grøn hest, som jeg selv kunne forme og til sidst se resultatet af mit arbejde.

Hvad kunne du mindst lide ved dit arbejde?
At se hestene blive solgt, før de havde en chance for at være kontinuerligt med til stævnerne. Men også den manglende kommunikation mellem ledelsen og de ansatte i salgsstalden - både den daglige ledelse, men også den langsigtede planlægning. Glade ansatte vil altid give bedre resultater.

Hvad var skyld i din beslutning om at komme tilbage til skolen i Danmark?
Den hårde måde at leve på. Igennem mit sidste år hvor jeg red, havde jeg omkring 10 dage fri. Og jeg havde dårlige samvittighed, når jeg havde en fridag. At blive professionel da jeg var 16 betød også, at jeg ikke havde prøvet et normalt liv, og jeg følte en trang til at prøve det.

Hvad studerer du på universitetet, og hvilket felt håber du på at arbejde med når du er færdig?
Fordi jeg startede så tidligt som professionel, havde jeg ikke færdiggjort gymnasiet. Det betyder, at jeg først blev student i 2015. Derefter blev jeg optaget på Copenhagen Business School, hvor jeg på nuværende tidspunkt er i gang med min bachelor i (den engelsksprogede, red) Business Administration and Service Management - som er et meget interessant felt at studere. Jeg har et studiejob i den globale organisation ISS Facility Service, hvor jeg får lov til at arbejde med med nyskabelser og forskellige slags projekter indenfor området.

(...)

Hele interviewet kan på engelsk læses hos Noelle Floyd Style.

 

Billede

Cecilie Tofte og Hermes 120 til JBK tilbage i 2008. jp-photo


Tilføjet d. 09-02-2017 kl. 10:21 af i kategorien Ridesport.





Seneste relaterede nyheder
01-01-12 Wathelet vandt World Cup på hjemmebane
11-07-10 Dansk hest sejrer i Holland


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider