Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Hubertusjagt uden slinger i vandet


Over 40.000 tilskuere besøgte Dyrehaven til dette års Hubertusjagt. Jagten startede med en åbningstale af Formand / Master Mette Kaufmann, der bl.a. fortalte at Hubertusjagten stammede fra Sankt Hubertus, jægernes skytshelgen, som siden hen blev biskop i Liege.

Mette Kaufmann fortalte at ruten var fint tør og at der var 34 spring, som 100 heste-ryttere og 35 pony-ryttere skulle springe. Søndagen før Hubertusjagten, var det på årets næstsidste jagt på Ledreborg Slot blevet offentliggjort, hvem der var kvalificeret til at ride med i Hubertusjagtens opløb.

Igen i dette års jagt, havde vi flere ryttere og familier fra Midtsjælland med som deltagere. Blandt andet (mor) Jytte Møller og datter Janne Møller som var hjælperytter på ponyfeltet. Jørgen Mortensen (papfar) til vinderen af ponyfeltet, Lærke Mortensen, Touch of Royal, Epona Rideklub i Lille Skensved. Lærkes mor skulle også have redet, men var så uheldig at brække kravebenet på en jagt.

Mange havde fra morgenstunden taget opstilling ved Magasindammen for at få et glimt af den / de uheldige ryttere som skulle falde i dammen, men da vandstanden i år var meget lav, kom alle heldigvis igennem uden at få våde støvler. Jagten sluttede ved Eremitageslottet, og opløbsrytterne red derefter mod den gamle galopbane, hvor væddeløbet startede.

Først skulle ponyopløbet løbe af stedet, det blev vunder af Lærke Mortensen på Touch of Royal foran Alberte Laursen på Pingo, på 3 pladsen kom Anne Sofie Kornerup på Prince.

Derefter fulgte opløbet med hestene som blev vunder af Bettina Olsen, Cosmo, på 2 pladsen kom Henrik Boldt på Magic og på 3 pladsen kom Henrik Erichsen på Peter Pan. Præmieoverrækkelsen blev foretaget af Prins Henrik. Vinderen fik Hubertuskæden samt manchetknapper med Prins Henrik monogram, samt et æresdækken fra Eurocard og en sølvskål.

Ved Lærke Mortensens hjemkomst tog venner imod familien for at fejre Lærke.

[Tekst: Kirsten Hansen, Distrikt 3]

 

Tilføjet d. 07-11-2005 kl. 14:06 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider