Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Hestekræfter og drillerier

Hvor mange heste, går der på en hestekræft og hvor mange heste kan der være i en bil? Er det ikke noget vrøvl? Hvad dækker måleenheden over, hvor stammer begrebet fra og hvad har hestekræfter overhovedet med heste at gøre?

 

Hestekræfter og drillerier

Der er sikkert mange hestepiger, der af og til er blevet drillet med, at de kun har en enkelt hestekraft i kraft af deres ridehest, mens manden eller kæresten praler med at hans bil har mange flere af slagsen. Men er det rigtigt, hvad er en hestekraft, hvor stammer begrebet hestekræfter egentligt fra, og har det overhovedet noget med heste at gøre?

 

Hvor kommer de fra?

Den første bil havde 1,1 hestekræfter, mens formel 1-biler i dag har op mod 1000 af slagsen, men hvad dækker måleenheden over?

 

En hestekraft (forkortet hk) er en ældre enhed, der blev til, for at måle effekten af en motors ydeevne. som så mange andre typer af mål, som f.eks. vægtmål som pund, så er der imidlertid også forskel på, hvor meget en hestekraft er, da det varierer fra land til land og fra industri til industri. Man har dog også her - som på mange andre områder - forsøgt at lave en fælles standard for, hvor meget en hestekraft er. I modsætning til hvad mange tror, er der ikke tale om en ren vandret trækkraft, og rent lavpraktisk svarer en hestekraft derimod til den kraft, der skal til for at løfte 75 kg lodret op, en meter på ét sekund.

 

Kraften udmåles også i watt, og i Danmark har man fastlagt, at en hk svarer til 735,5 watt. Men i USA sondrer man stadig mellem horsepower og metrisk horsepower, der svarer til den, vi har herhjemme, ligesom de fortsat sondrer mellem miles og meter.

 

Hestekræfter - et salgsgimmick
Men hvad har det i det hele taget med heste at gøre? Jo, det er der faktisk en sindrig forklaring på, der er selv Storm P. værdig.

 

At vi i dag forbinder biler og hestekræfter med hinanden kan vi takke en af den industrielle revolutions fader for. Ingeniør og opfinder James Watt (1736-1819) arbejdede på at forbedre dampmaskinen, og da han i starten af 1770'erne stod klar med en færdig model, var næste skridt at få den afsat på markedet.

 

Han henvendte sig derfor til Londons bryggerier, fordi han mente, at de ville kunne få en mere effektiv proces, hvis de implementerede hans maskine i produktionen.

 

Men for at overtale nogen til at købe ens ide, må man snakke samme sprog!

 

Heste et gentialt metafor for kræfter

I 1770'erne brugte bryggerierne fortsat heste til at trække møllen rundt i ring for på den måde få malet malten.

 

James Watt måtte derfor regne ud, hvad hans maskine kunne præstere i forhold til dens varmblodede konkurrent - hesten. Han målte derfor en bryggerihest, som gik i en cirkel på en diameter på 24 fod med en trækkræft på 180 pund, der bevægede sig med en hastighed på 180,96 fod i minuttet. Det regnede han sammen til 32.580 fod/pund/minut og kaldte det en hestekraft, Hermed kunne man forbinde et kendt udtryk for kræfter, nemlig hesten og sætte det i relation til, hvor mange af slagsen - altså heste, de tilsvarende kræfter på en dampmaskine kunne præstere, og hermed var det muligt let at formidle et billede på hvor mange hestes samlede kræfter, der reelt var tale om. På denne billedlige måde, fik Watt reklameret for sine dampmaskiner og fik dem slgt til bryggerierne. Siden blev det også den mest kendte betegnelse for bilmotorers ydeevne.

 

Heste yder mere end en hestekræft

Men på trods af måleenhedens navn svarer en hk altså ikke til det, heste i gennemsnittet kan yde. Faktisk ligger en rigtig hests ydeevne, afhængig af racen, på mellem 2,5 hk og 10 hk.

 

Så derfor er det faktisk noget vrøvl, hvis du bliver drillet med, at du kun har en enkelt hestekraft i din ridehest, og er din ridehest tilmed en belgier eller en jysk hest, ja så har du op til hele 10 af slagsen.

 

Imponer ham med den rigtige forklaring!

Om din hest konkurrere med hkærrestens bil, motorcykel eller knallert er nok tivvlsomt, men det er ihvertfald urigtigt, hvis det bliver påstået, at du kun har en af slagsen.

 

I det mindste kan du nu imponere din bedre halvdel med den rigtige forklaring på, hvordan biler og heste(kræfter) hænger sammen!

 

 

Billede

 

Hvad er hestekræfter egentlig og hvorfor hedder det egentlig det?


Tilføjet d. 27-02-2017 kl. 19:37 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider