Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Alm. Brand Sjællandsmesterskaber

- for Junior/Ungrytter Spring individuel og hold

I weekenden den 8. – 9. oktober blev 4. og sidste afdeling af Alm. Brand Sjællandsmesterskaberne afviklet hos Rytterforeningen Baunehøj. Alm. Brand Sjællandsmesterskaberne er etableret gennem samarbejde mellem Alm. Brand Dyreforsikring og de 5 Sjællandske Distrikter under DRF.

Stævnet blev afviklet således at holdkonkurrencen blev redet lørdag eftermiddag og de individuelle mesterskaber søndag eftermiddag, med lodtrækning til holdklassen lørdag middag.

Alm. Brand Sjællandmesterskab i spring for junior-/ung rytter klubhold
Til denne klasse, som både var holdkonkurrencen og første kvalifikation til det individuelle mesterskab, var der tilmeldt 33 ekvipager, hvoraf de 27 ekvipager skulle forsøge at kvalificere sig til anden runde om søndagen i det individuelle mesterskab samt yde det bedste i holdkonkurrencen, som havde 6 hold tilmeldt.

Hele Holdmesterskabet (klassen) blev afviklet i en intens og spændende atmosfære blandt ryttere, forældre og tilskuere som aktivt fulgte med i hvordan det gik de unge ryttere. Det endelige resultat var først afgjort da sidste rytter var færdig med sit ridt.

Alm. Brand Sjællandsmesterskaberne for klubhold blev vundet af Karlslunde Rideklubs hold I bestående af Malene Sneholt, Maria Kløve Bjerregaard, Tania Seierø Harsvig og Camilla Skourup Jensen med 0 fejl, og på 2 pladsen Ramsø Rideklubs hold bestående af Mette Louise Sommer, Katarina Kai, Sandra Brøns og Tenna S. Skaarup med 4 fejl.

3. pladsen gik til Rytterforeningen Baunehøjs hold bestående af Marie Schou, Tanna Seeding, Lone L. Hesselmark og Marlene Rosenheim med 12 fejl.

Præmieoverrækkelse blev bl.a. fortaget af hestekonsulent Lotte Fønsskov fra Alm. Brand. Samtidig var det jo også afgjort hvem der var de kvalificerede ekvipager til søndagens finaler. Disse kom til at bestå af 14 ekvipager i Juniormesterskabet og 12 ekvipager i Ungryttermesterskabet.

Alm. Brand sjællandsmesterskab i spring junior-/ungrytter individuelt
Søndag blev finalerne afviklet i samme gode stemning og med højt humør fra de deltagende ekvipager som på førstedagen.

Finalen for Juniorrytterne havde 13 ekvipager til start og 4 placeringer, som blev vundet af Malene Sneholt og Varana fra Karlslunde Rideklub med 0 fejl, mens der skulle en spændende omspringning til mellem 3 deltagere for at finde resten af placeringsrækkefølgen. Resultatet heraf blev at Tenna S. Skaarup og Lauras Pet XX fra Ramsø Rideklub tog 2. pladsen i tiden 42,83 – 3. pladsen gik til Mette Louise Sommer og Diva Langebæk fra Ramsø Rideklub i tiden 50,31 mens 4. pladsen gik til Tanja Seierø Harsvig og Nirvana-Vitz fra Karlslunde Rideklub med 8 fejl og tiden 47,85.

Finalen for Ungrytterne havde 12 ekvipager til start og 4 placeringer. Klassen blev vundet af Maria Kløve Bjerregaard og Trøstruplund’S Desiree fra Karlslunde Rideklub med 0 fejl, med Marie Schou og Møllendals Ciree fra Rytterforeningen Baunehøj på 2. pladsen med 4 fejl, mens der måtte en omspringning til for at placere Lone Hesselmark og Corvette fra Rytterforeningen Baunehøj på 3. pladsen med 9 fejl og Charlotte Carina Andersen og Carabel fra Holte Rideklub på 4. pladsen med 14 fejl.

Der skal lyde en stor tak til hestekonsulent Lotte Fønsskov fra Alm. Brand som besøgte stævnet lørdag og søndag, og som medvirkede ved præmie overrækkelserne begge dage, sammen med dommerne Egon Pedersen og Sten Løvholt.

Stævnet hos Rytterforeningen Baunehøj var 4. og sidste Alm. Brand Sjællandsmesterskab der er blevet afholdt i løbet af efteråret.

Det ser ud til at der hos de unge, pony-, junior- og ungryttere i spring og dressur er stor opmærksomhed og interesse i at deltage og dyste med jævnaldrende indenfor ridesporten, hvorfor det er en glæde at kunne fortælle, at vi med denne pressemeddelelse fra Næstved siger på gensyn til næste års Alm. Brand Sjællandsmesterskaber 2006. Terminerne forventes offentliggjort på Distrikt 3’s hjemmeside i løbet af november måned.

[Kilde: Niels Bierbum, Sjællandske Distrikters Stævnegruppe]

 

Tilføjet d. 19-10-2005 kl. 17:23 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Henrik (HN)

Billede
Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider